Search for a command to run...
Dato
18. september 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Personfradrag, Ægtefællefradrag, Grænsegænger, Skattepligt, Samlevende, Bopæl, Hjemvisning
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers anmodning om at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen havde afvist anmodningen for disse år med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, at parret var samlevende ved indkomstårets udløb.
Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2021 og indtil den 22. juli 2022, hvor han udrejste til Sverige. Skattestyrelsen havde for 2022 anerkendt klageren som begrænset skattepligtig og berettiget til grænsegængerbeskatning, men afviste overførslen af fradraget, da ægtefællen ifølge Skatteverkets registre først blev registreret i Sverige i november 2023.
Klageren anførte, at ægtefællen, som er ukrainsk statsborger, altid havde boet sammen med ham og deres børn, både i Danmark (under ansøgning om opholdstilladelse) og i Sverige (mens hun ansøgte om opholdstilladelse i Sverige). Klageren fremlagde flere dokumenter, herunder ansøgning om opholdskort i Sverige og efterfølgende bevilling af opholdstilladelse, som viste, at ægtefællen havde været til stede på klagerens adresse i Sverige.
Adgangen til overførsel af uudnyttede personfradrag er betinget af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. Personskatteloven § 10, stk. 2. Betingelsen for at være samlevende i skattemæssig forstand afhænger af ægtefællernes skattepligtsstatus:
Landsskatteretten hjemviste sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse for indkomstårene 2021 og 2022.
Begrundelse for hjemvisning:
Indkomståret 2021 og del af 2022 (Fuld Skattepligt):
Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til klagerens ægtefælles skattepligt til Danmark i 2021 og den relevante del af 2022. Skattepligten for ægtefællen, der ansøgte om familiesammenføring (Udlændingeloven § 9 og § 9 c), indtræder som udgangspunkt på indrejsetidspunktet, hvis der er erhvervet bopæl eller taget ophold her i landet, jf. . Dette er i modsætning til reglerne for flygtningeansøgere (), hvor skattepligten først indtræder ved meddelelse af opholdstilladelse. Da ægtefællen havde ret til processuelt ophold, og spørgsmålet om hun havde opnået bopæl eller ophold efter ikke var afklaret, skulle dette undersøges nærmere af Skattestyrelsen.
Indkomståret 2022 (Grænsegængerstatus):
Landsskatteretten påpegede, at de nye oplysninger fra Migrationsverket, der dokumenterede ægtefællens ansøgning og efterfølgende bevilling af opholdstilladelse i Sverige med samme adresse som klageren, ikke havde indgået i Skattestyrelsens oprindelige beslutningsgrundlag. Da Skatteverkets krav om opholdstilladelse for bopælsregistrering i Sverige var relevant, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen på ny skulle vurdere, om ægteparret havde haft fælles bopæl i Sverige ved udgangen af 2022, jf. Kildeskatteloven § 5c, stk. 2.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandlede en klagers anmodning om overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin thailandske ægtefælle for indkomstårene 2012 og 2013. Klageren blev gift i Thailand den 5. september 2012. Ægtefællen ansøgte om familiesammenføring i Danmark i maj 2013, fik afslag i april 2014, men opnåede opholdstilladelse den 16. september 2015, med gyldighed fra den 11. september 2014.
SKAT afviste klagerens anmodning om overførsel af personfradrag for 2012 og 2013. Begrundelsen var, at ægtefællen ikke havde opholdt sig i Danmark i disse indkomstår og derfor ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. SKAT fremhævede, at ægtefællen først opholdt sig i Danmark fra den 11. september 2014, og at sambeskatning derfor først var godkendt fra dette tidspunkt. SKAT havde ikke modtaget dokumentation for ægtefællens ophold i Danmark i den omstridte periode.
Klageren påstod, at han havde ret til overførsel af ægtefællens uudnyttede personfradrag for 2012 og 2013. Han argumenterede for, at hans forsørgerpligt som nygift burde medføre automatisk tildeling af CPR-nummer og dermed ret til dobbelt personfradrag. Han udtrykte chok over SKATs afgørelse og følte sig vildledt af myndighederne, da han i god tro havde forventet skatterefusion siden vielsen. Klageren mente, at hans situation med en thailandsk ægtefælle stillede ham ringere end, hvis han havde giftet sig med en dansk eller EU-borger, og at forsørgerpligt og ægteskab burde veje tungere end Ligningsloven (selvom Landsskatteretten primært refererede til Kildeskatteloven og Personskatteloven). Han fremhævede også ægtefællens bidrag til hans helbred og det faktum, at deres livsfornødenheder kom fra hans fuldt beskattede danske midler.

Sagen omhandlede klagerens anmodning om at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomstårene 2013-20...
Læs mere
Sagen omhandler en polsk statsborgers skattepligtige status i Danmark for indkomstårene 2018 og 2019, herunder spørgsmål...