Tildeling af flygtningestatus i én medlemsstat og risiko for umenneskelig behandling: Forpligtelse til ny realitetsbehandling ved brud på gensidig tillid (C-753/22)

Denne sag vedrører en præjudiciel anmodning fra Bundesverwaltungsgericht (Forbundsdomstolen i Forvaltningsretlige Sager, Tyskland) om fortolkningen af EU-retten vedrørende asylprocedurer. Sagen omhandler QY, en syrisk statsborger, der oprindeligt opnåede flygtningestatus i Grækenland, men efterfølgende søgte international beskyttelse i Tyskland.

Den tyske domstol fastslog, at QY stod over for en alvorlig risiko for at blive underkastet umenneskelig eller nedværdigende behandling i Grækenland, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret).

Denne risiko betød, at Tyskland ikke kunne afvise QY’s ansøgning om international beskyttelse ved at henvise til den tidligere tildelte status i Grækenland, da afvisningsmekanismen i direktiv 2013/32/EU’s artikel 33, stk. 2, litra a) ikke kunne anvendes, idet princippet om gensidig tillid var brudt. Den forelæggende ret spurgte derfor, om EU-retten i denne situation forpligter Tyskland til automatisk at tildele QY flygtningestatus, eller om Tyskland skal gennemføre en ny, selvstændig realitetsbehandling af ansøgningen.

Domstolen fastslår, at EU-retten på nuværende tidspunkt ikke indeholder et princip om automatisk gensidig anerkendelse af afgørelser om tildeling af flygtningestatus mellem medlemsstaterne. Derfor er den medlemsstat, der behandler den nye ansøgning, ikke forpligtet til at tildele status udelukkende på baggrund af den tidligere beslutning.

Forpligtelse til Individuel Behandling

Når en medlemsstats kompetente myndighed ikke kan gøre brug af muligheden for at afvise en ansøgning i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU – fordi ansøgeren risikerer en Chartret artikel 4-krænkelse i den første asylstat – skal den modtagende myndighed i stedet foretage en ny individuel, fuldstændig og ajourført behandling af ansøgningen. Denne nye behandling skal foregå inden for rammerne af en ny procedure for international beskyttelse i overensstemmelse med direktiv 2011/95/EU og 2013/32/EU.

Hensyn til Tidligere Afgørelse

Selv om der skal foretages en ny realitetsbehandling, skal myndigheden i den nye medlemsstat ikke desto mindre:

• Fuldt ud tage hensyn til den tidligere afgørelse truffet af den anden medlemsstat.
• Indlede en udveksling af oplysninger med den kompetente myndighed i den første medlemsstat for at få fremsendt de oplysninger og de forhold, der lå til grund for den oprindelige tildeling af flygtningestatus.

Dette krav er begrundet i princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU) og sikrer den størst mulige sammenhæng mellem afgørelser truffet i det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Hvis betingelserne for flygtningestatus opfyldes efter den nye undersøgelse, skal status tildeles uden skønsbeføjelse.