Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Den Fælles Afviklingsinstans, EU’s institutioner og organer
Europa-Kommissionen appellerede Den Europæiske Unions Rets dom vedrørende formaliteten af et annullationssøgsmål anlagt af aktionærerne Fundación Tatiana Pérez de Guzmán el Bueno og Stiftung für Forschung und Lehre (SFL). Sagen omhandler gyldigheden af Afgørelse SRB/EES/2017/08, hvorved Den Fælles Afviklingsinstans (SRB/Afviklingsinstansen) vedtog en afviklingsordning for Banco Popular Español SA.
Retten i første instans (T-481/17) havde fastslået, at Afviklingsinstansens afviklingsordning var en selvstændigt anfægtelig retsakt, da den skabte bindende retsvirkninger, selvom dens ikrafttræden var betinget af Kommissionens godkendelse (Afgørelse 2017/1246).
Kommissionen, støttet af Parlamentet, gjorde under appellen gældende, at Afviklingsinstansens vedtagelse kun var en forberedende foranstaltning. Ifølge SRM-forordningen (Forordning 806/2014) er det kun Kommissionens eller Rådets efterfølgende godkendelse, der giver ordningen bindende retsvirkninger og sikrer, at traktatens krav om delegation af beføjelser overholdes, særligt i lyset af Meroni-doktrinen, da afviklingsbeslutninger involverer et betydeligt skøn over almene hensyn og finansiel stabilitet.
Sagen centrerede sig om fortolkningen af artikel 263 TEUF (annullationssøgsmål) og SRM-forordningens artikel 18, stk. 7, som fastsætter, at en afviklingsordning kun træder i kraft, hvis hverken Kommissionen eller Rådet gør indsigelse inden for en frist på 24 timer. Kommissionen hævdede, at denne mekanisme bekræfter, at den endelige politiske og juridiske ansvarlighed ligger hos EU-institutionerne, og at Afviklingsinstansens afgørelse derfor ikke kan anfægtes separat.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at afviklingsordningen vedtaget af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) ikke udgør en selvstændigt anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF, da den ikke skaber bindende retsvirkninger, før den er blevet godkendt af Europa-Kommissionen eller Rådet.
Domstolen ophævede Rettens dom og afviste det oprindelige annullationssøgsmål. Begrundelsen var følgende:
"Det er således ikke kun ved Kommissionens afgørelse om godkendelse, at den afviklingsforanstaltning, som Afviklingsinstansen har vedtaget i den omtvistede afviklingsordning, definitivt er blevet fastsat, og at denne foranstaltning har haft bindende retsvirkninger, således at – og henset til navnlig de principper, der er opstillet i dommen i sagen Meroni mod Den Høje Myndighed – det er Kommissionen og ikke Afviklingsinstansen, som må stå til ansvar for denne afviklingsforanstaltning ved Unionens retsinstanser."
Som led i afviklingen efter bankkrak i finanskrisen nedlukkes selskaberne efter Sparekassen Østjylland og Max Bank nu endeligt, hvilket forenkler Finansiel Stabilitets struktur.

Sagen omhandler appeller anlagt af ABLV Bank AS (et lettisk kreditinstitut) og dets aktionærer mod Den Europæiske Unions Rets kendelser, hvorved Retten afviste annullationssøgsmål mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) afgørelser af 23. februar 2018. Disse afgørelser erklærede ABLV Bank og dets datterselskab for "nødlidende eller forventeligt nødlidende" (Failing or Likely to Fail – FOLTF) i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 (SRM-forordningen).
ABLV Bank var under ECB’s tilsyn (SSM) som et signifikant institut. Efter at amerikanske myndigheder havde meddelt, at de ville indføre særlige foranstaltninger mod banken, oplevede ABLV Bank likviditetsproblemer.
ECB foretog herefter FOLTF-vurderingen og meddelte den til Den Fælles Afviklingsinstans (SRB). SRB besluttede dog efterfølgende, at en afviklingsforanstaltning ikke var nødvendig i almenhedens interesse (den tredje betingelse i Art. 18), hvorfor der ikke blev vedtaget nogen afviklingsordning. Banken indledte herefter frivillig likvidation.
Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet har lanceret en ny temaside med information om krisehåndtering og afviklingsplanlægning for penge- og realkreditinstitutter.
Robusthedskommissionen præsenterer anbefalinger til at sikre fremtidens arbejdskraft og bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Appellanterne hævdede, at ECB’s FOLTF-erklæring var en endelig og bindende retsakt, som væsentligt ændrede deres retsstilling, og derfor skulle kunne anfægtes direkte ved Domstolen i henhold til TEUF artikel 263. Retten havde afvist dette med henvisning til, at der var tale om en forberedende foranstaltning.
Det centrale retlige spørgsmål i appellen var, om ECB’s vurdering af FOLTF-betingelsen i den komplekse administrative afviklingsprocedure er en anfægtelig retsakt, eller om den kun er et led i forberedelsen af SRB's endelige afgørelse.

Denne sag vedrører en appel indgivet af tidligere aktionærer og indehavere af supplerende kapitalinstrumenter i Banco Po...
Læs mere
Aeris Invest Sàrl, en tidligere aktionær i Banco Popular Español SA (Banco Popular), appellerede Retten i Den Europæiske...
Læs mere