Pressenævnet frifinder Fagbladet Journalisten for manglende omtale af frifindelse i læksag

En tidligere medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet har klaget over, at Fagbladet Journalisten afviste at efterkomme hans anmodning om at bringe en omtale af hans frifindelse i en straffesag. Sagen har sin oprindelse i en omfattende dækning i Berlingske fra 2018, der omhandlede læk af fortrolige oplysninger fra ministeriet, hvilket førte til både afskedigelse og politianmeldelse af klageren.

Politisag og tidligere kritik af pressen

Klageren blev oprindeligt sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten. Mens sigtelsen for brud på tavshedspligten blev opgivet i 2019, blev sagen om tyveri opretholdt. I maj 2021 udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have omtalt påtaleopgivelsen, efter at avisen tidligere havde dækket sagen massivt. I den forbindelse bragte Fagbladet Journalisten en nyhedsartikel, der beskrev Pressenævnets kritik af Berlingske.

Journalistens omtale og klagerens argumenter

I Journalistens artikel fra maj 2021 blev det nævnt, at klageren var blevet sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten som led i beskrivelsen af baggrunden for klagesagen mod Berlingske. Da klageren i januar 2022 blev frifundet for tyveri ved Østre Landsret, bad han Journalisten om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen.

Klageren anførte, at omtalen af de oprindelige sigtelser havde ført til social isolation og store personlige konsekvenser, selvom han optrådte anonymt i artiklerne. Han mente derfor, at Journalisten var forpligtet til at informere om sagens endelige udfald. Journalisten afviste dog anmodningen med den begrundelse, at deres dækning alene fokuserede på en principiel afgørelse om god presseskik og ikke på selve straffesagen.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Fagbladet Journalisten.

Vurdering af opfølgningspligt

Nævnet bemærker, at reglerne for god presseskik ganske vist foreskriver, at en omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, herunder en frifindelse. Dette gælder også, selvom den pågældende er anonymiseret. I denne sag vurderer nævnet dog, at Journalistens dækning adskiller sig fra traditionel retsreportage.

Afgørelsens begrundelse

Nævnet lægger vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Journalistens artikel handlede primært om Pressenævnets egen kritik af Berlingske og ikke om selve straffesagen mod klageren.
• Omtalen af sigtelserne var sekundær og tjente kun til at forklare præmisserne for nævnets tidligere kendelse.
• Journalisten har ikke haft en omfattende eller løbende dækning af straffesagen, der kunne begrunde en pligt til opfølgning.