Search for a command to run...
Dato
18. maj 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20220954125
Dokument
Relaterede love
En sag om påstået blufærdighedskrænkelse mod en lokalpolitiker blev genstand for Pressenævnets behandling, efter at Fyens Stiftstidende bragte artikler om politiets beslutning om at indstille efterforskningen. Sagen belyser grænserne for mediernes redigeringsret og balancen mellem at give parterne taletid i sager med stor offentlig bevågenhed.
I september 2021 blev en lokalpolitiker fra et politisk parti anmeldt for blufærdighedskrænkelse af en tidligere partifælle. Anmeldelsen vedrørte en episode fra april 2021, hvor politikeren angiveligt skulle have kysset kvinden på kinden, holdt hende fast og berørt hendes bagdel i forbindelse med en parmiddag.
Politiets efterforskning mundede ud i en afgørelse i januar 2022, hvor anklagemyndigheden meddelte, at der ikke ville blive rejst en straffesag. Begrundelsen fra politiet var, at der var tale om påstand mod påstand uden uvildige vidner, hvorfor det ikke vurderedes muligt at løfte bevisbyrden ved en domstol.
Efter politiets afgørelse bragte Fyens Stiftstidende artikler, hvor politikeren blev citeret for at føle oprejsning, men hvor den kvindelige anmelder samtidig fik lov at udtrykke sin skuffelse over afgørelsen.
| Part | Hovedsynspunkt i artiklen |
|---|---|
| Lokalpolitikeren | Føler oprejsning og overvejer sag om injurier mod anmelderen. |
| Anmelderen | Skuffet over at manglende videobevis fører til påstand mod påstand. |
Lokalpolitikeren klagede efterfølgende over, at artiklen var misvisende. Han argumenterede for, at avisen bevidst havde udeladt væsentlig kontekst om anmelderens motiver, herunder at anmeldelsen skete i forbindelse med en intern politisk konflikt op til et valg. Desuden hævdede klageren, at han kun havde indvilget i at udtale sig under forudsætning af, at modparten ikke kom til orde i samme artikel, samt at avisen burde have inddraget andre vidner, der kunne tale til hans fordel.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for dækningen af sagen.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på det grundlæggende princip om redaktørens ret til at redigere sit medie. Det indebærer, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvilke kilder og informationer der skal medtages. I denne sag vurderede nævnet, at valget og fravalget af oplysninger lå inden for mediets redigeringsret, jf. Medieansvarsloven § 34.
Pressenævnet lagde vægt på følgende punkter i sin vurdering:
Nævnet konkluderede, at selvom klageren fandt visse oplysninger mangelfulde, var artiklens samlede fremstilling ikke i strid med god presseskik. Spørgsmål om, hvorvidt udtalelser er ærekrænkende, hører under domstolene og ikke Pressenævnet, jf. Medieansvarsloven § 49.
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Sagen omhandler en klage fra et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti over JydskeVestkystens dækning af en sag vedrørende hans ageren på sociale medier. Avisen bragte på forsiden af deres [Byen]-udgave overskriften "DF’er får advarsel fra partitoppen", hvilket blev fulgt op af en længere artikel inde i avisen med overskriften "Dansk Folkeparti advarer [Politikeren]".
Baggrunden for artiklerne var en række opslag på Facebook, som byrådsmedlemmet havde delt. Det drejede sig specifikt om tre episoder inden for en kortere periode:
Som følge af disse opslag var partiledelsen i Dansk Folkeparti trådt til og havde bedt politikeren om at fjerne indholdet. I artiklen blev en organisationskonsulent fra partiet citeret for at have udtalt, at han ikke forventede at skulle ringe til politikeren igen om et halvt år med en ny sag, og at politikeren skulle være påpasselig.
Klageren anførte, at overskrifterne om en "advarsel" var faktuelt forkerte og manglede dækning i artiklens indhold. Han pegede på, at organisationskonsulenten i selve artiklen udtalte, at man ikke ønskede at formulere en "klokkeklar advarsel", og at der ikke findes en fast "facitliste" for eksklusion af partiet. Klageren mente derfor, at især forsidelæsere fik et misvisende indtryk af sagens alvor og hans status i partiet.
JydskeVestkysten fastholdt derimod, at dækningen var retvisende. De argumenterede for, at partiledelsens kommunikation – herunder beskeden om at tænke sig grundigt om, da der ellers ikke ville være grund til at være medlem af partiet – i substansen udgjorde en advarsel.
Sagen omhandler en anmodning fra en tidligere byrådskandidat om at få fjernet en artikel fra JydskeVestkystens digitale ...
Læs mereSagen drejer sig om en klage fra en kendt tv-vært over en artikel og forside i ugebladet SE OG HØR fra december 2015. Jo...
