Search for a command to run...
Dato
18. maj 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20220954425
Dokument
Sagen omhandler en mand, der har klaget til Pressenævnet over Berlingskes afvisning af at slette en artikel fra april 2014. Artiklen beskrev en politieftersøgning af manden, der dengang var 20 år gammel, og indeholdt oplysninger om fundet af et muligt afskedsbrev.
Klageren anmodede i 2021 om sletning af artiklen fra hjemmesiden b.dk, da han i dag er etableret med familie og er jobsøgende efter endt uddannelse. Han argumenterede for, at artiklen omhandler hans private helbredsforhold og har en uforholdsmæssig stor skadevirkning for ham i hans nuværende livssituation. Han henviste til reglerne for informationsdatabaser, som foreskriver, at følsomme private oplysninger som udgangspunkt ikke må opbevares i mere end tre år.
Klageren mente, at artiklen insinuerer væsentlige sociale problemer og helbredsforhold, som ikke har offentlig interesse. Berlingske valgte at imødekomme klageren delvist ved at anonymisere artiklen og fjerne den fra søgemaskiner (afindeksering), men fastholdt, at selve artiklen skulle blive stående i deres arkiv af historiske årsager. Mediet fjernede klagerens navn, signalement og geografiske oplysninger for at sikre, at han ikke længere kunne forbindes med omtalen.
Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt en artikel, der oprindeligt indeholdt identificerbare og private oplysninger, skal slettes helt efter en årrække, eller om anonymisering er tilstrækkelig til at opfylde kravene i lovgivningen. Der er herunder en afvejning mellem hensynet til den enkeltes privatliv og mediernes ret til at opretholde historiske arkiver.
Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at give Berlingske påbud om at slette artiklen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af, om artiklen i sin nuværende form overtrådte bestemmelserne i lov om massemediers informationsdatabaser.
Nævnet anerkendte, at oplysninger om, at en person har været efterlyst grundet frygt for selvmord, som udgangspunkt er omfattet af beskyttelsen af rent private forhold. Da der var gået mere end tre år siden offentliggørelsen, vurderede nævnet dog betydningen af de ændringer, Berlingske havde foretaget.
| Vurderingstema | Detaljer |
|---|
| Konklusion |
|---|
| Identifikation | Navn, signalement og lokation er fjernet fra artiklen | Manden er ikke længere identificerbar |
| Privatlivets fred | Oplysningerne er nu anonymiseret i brødteksten | Ingen overtrædelse af § 8, stk. 3 |
| Afgørelse | Krav om sletning efter 3-års reglen | Ikke medhold i påbud |
Da alle identificerbare oplysninger om klageren var slettet af mediet, vurderede Pressenævnet, at artiklen ikke længere indeholdt informationer om en enkeltpersons private forhold i strid med loven. Selvom tidsfristen på tre år var overskredet, var anonymiseringen tilstrækkelig til, at artiklen lovligt kunne forblive i databasen.

Kursus afholdes:
10. nov. Hvidovre
12. nov. Vejle
13. nov. Aalborg

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen omhandler en borger fra Samsø, der i flere artikler og indslag hos DR blev betegnet som en "superklager". Konflikt...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...