Pro rata nedsættelse af erstatning og regreskrav grundet urigtige oplysninger om bilens primære bruger

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt, at selskabet var berettiget til både at nedsætte kaskoerstatningen og kræve regres for ansvarsudgiften.

Nævnet lagde vægt på barnets egne udtalelser under telefonsamtalen, hvor barnet bekræftede daglig brug til skole og omtalte køretøjet som sit eget. Nævnet afviste klagerens forklaring om sproglige udfordringer, da både klageren og barnet svarede relevant på selskabets spørgsmål under samtalen.

Retligt blev det fastslået, at klageren havde udvist mindst grov uagtsomhed ved ikke at oplyse om barnets brug af bilen, jf. Forsikringsaftaleloven § 7. Da præmien ville have været højere ved korrekt oplysning, var selskabet berettiget til pro rata afregning efter Forsikringsaftaleloven § 6.

Nævnet bemærkede desuden, at selskabets regreskrav for ansvarsskaden var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og ikke var bortfaldet ved passivitet, selvom det blev rejst næsten tre år efter uheldet, da selskabet løbende havde taget forbehold og afventet modpartens krav. Endvidere noterede nævnet, at regreskravet for ansvarsskader er begrænset til 50.000 kr. i henhold til selskabets vilkår, hvilket beskytter forsikringstageren mod ubegrænset hæftelse.

Køretøjsregistreringsloven

Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren fastholdt kravet om fuld erstatning for kaskoskaden og betaling af ansvarskaden. Klageren anførte, at barnet ikke var den primære bruger af bilen, men kun brugte den lejlighedsvist. Klageren hævdede, at selskabet ikke havde dokumenteret sin påstand om det urigtige brugerforhold. Det blev fremført, at selskabet var informeret om barnets lejlighedsvise brug ved forsikringens tegning og derfor burde have registreret dette korrekt. Klageren mente, at selskabet havde rådgivet forkert, og at Forsikringsaftaleloven § 6 ikke kunne gøres gældende, da klageren ikke havde undladt at angive barnet som bruger.

Selskabets påstande: Selskabet fastholdt sin afgørelse om pro rata-erstatning og regreskrav. De argumenterede for, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om bilens primære bruger, hvilket havde betydning for præmien. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der kræver meddelelse om ændringer i brugerforhold, og at urigtige oplysninger kan medføre nedsat erstatning. Selskabet påpegede, at klageren først efter flere måneder indsendte samtykkeerklæring og slutseddel, og at telefonopkald vedrørende forsikringstegningen ikke var optaget, hvilket gjorde det svært at bevise klagerens påstande om oplysningsgivning. Selskabet tilbød dog at nulstille rykker- og inkassokrav, der var påløbet sagen.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede fremlæggelse af forsikringspolicen, forsikringsbetingelserne, skadeanmeldelsen, taksatorrapporter, vidneudsagn, Facebook-billeder og korrespondance mellem parterne. Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring for at understøtte deres synspunkt om, at undladelse af at oplyse om det korrekte brugerforhold kan medføre grov uagtsomhed og berettige pro rata-beregning.