Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om en færdselsskade, der fandt sted i november 2022, hvor en bilforsikret person udlånte sit køretøj til sit barns veninde. Under et vognbaneskift påkørte veninden en modpart, hvilket resulterede i, at klagerens bil blev totalskadet. Ved anmeldelsen af skaden angav klageren oprindeligt sig selv som fører af bilen, men under sagens forløb kom det frem, at det var barnets veninde, der havde ført køretøjet.
Selskabet indledte en nærmere undersøgelse, da de blev opmærksomme på, at husstanden, der bestod af to-tre personer, havde fem privatforsikrede biler registreret. Under en telefonsamtale den 3. januar 2023 oplyste klagerens barn, at barnet benyttede den pågældende bil (bil 1) næsten hver dag til og fra skole (en tur på 11 km hver vej). Barnet omtalte bilen som "min bil" og forklarede, at klageren nu havde købt en ny bil af samme model til barnet efter uheldet.
Klageren forsøgte efterfølgende at trække oplysningerne tilbage og anførte, at der var opstået sproglige misforståelser under samtalen. Klageren argumenterede for:
Selskabet fastholdt, at barnet måtte anses for den reelle, faste bruger. De beregnede, at præmien ville have været væsentligt højere (1.806 kr. i stedet for 683 kr.), hvis barnet var registreret som bruger. Selskabet gjorde derfor en pro rata dækning gældende i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6, hvilket betød, at de kun dækkede 37,8 % af kaskoskaden.
Da modpartens forsikringsselskab rejste krav om erstatning for skader på deres køretøj (33.316,25 kr.), betalte selskabet beløbet, men rejste efterfølgende et regreskrav mod klageren for den del, der ikke var dækket af forsikringen grundet de urigtige oplysninger.
| Post | Beløb |
|---|
| Bemærkning |
|---|
| Bilens handelsværdi | 106.000 kr. | Før selvrisiko |
| Faktisk betalt præmie | 683 kr. | |
| Korrekt præmie (med barn som bruger) | 1.806 kr. | |
| Dækningsgrad (pro rata) | 37,8 % | |
| Kaskoerstatning efter pro rata | 38.763,84 kr. | Efter fradrag af selvrisiko |
| Modpartens krav (ansvar) | 33.316,25 kr. | |
| Klagerens andel af ansvarsudgift | 20.716,58 kr. | Opkrævet som regres |
Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og fandt, at selskabet var berettiget til både at nedsætte kaskoerstatningen og kræve regres for ansvarsudgiften.
Nævnet lagde vægt på barnets egne udtalelser under telefonsamtalen, hvor barnet bekræftede daglig brug til skole og omtalte køretøjet som sit eget. Nævnet afviste klagerens forklaring om sproglige udfordringer, da både klageren og barnet svarede relevant på selskabets spørgsmål under samtalen.
Retligt blev det fastslået, at klageren havde udvist mindst grov uagtsomhed ved ikke at oplyse om barnets brug af bilen, jf. Forsikringsaftaleloven § 7. Da præmien ville have været højere ved korrekt oplysning, var selskabet berettiget til pro rata afregning efter Forsikringsaftaleloven § 6.
Nævnet bemærkede desuden, at selskabets regreskrav for ansvarsskaden var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og ikke var bortfaldet ved passivitet, selvom det blev rejst næsten tre år efter uheldet, da selskabet løbende havde taget forbehold og afventet modpartens krav. Endvidere noterede nævnet, at regreskravet for ansvarsskader er begrænset til 50.000 kr. i henhold til selskabets vilkår, hvilket beskytter forsikringstageren mod ubegrænset hæftelse.

Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.



Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og FDM Forsikring - Tryg vedrørende en bilforsikring og selskabets pro rata-beregning af erstatning efter en totalskade. Tvisten opstod, da selskabet mente, at forsikringstagerens barn var den primære bruger af bilen, hvilket ikke var oplyst korrekt ved forsikringens tegning.
Klagerens bil var involveret i et færdselsuheld den 20. oktober 2020, hvor klagerens barn førte bilen, og bilen blev totalskadet. Selskabet opgjorde erstatningen pro rata og krævede regres for en del af ansvarskravet, idet de mente, at klageren havde afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringen. Selskabet henviste til, at bilens indretning (sænket undervogn, store hjul, musikanlæg), en parkeringstilladelse til barnets arbejdsplads fundet i bilen, værkstedets oplysninger om, at barnet afleverede bilen til reparation, og et billede af bilen på barnets Facebook-profil indikerede, at barnet var den reelle primære bruger. Selskabet påpegede også, at klageren ejede flere biler, og at den årlige præmiedifference ville have været betydelig, hvis barnet var registreret som primær bruger.
Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.
Klagerens påstande: Klageren fastholdt kravet om fuld erstatning for kaskoskaden og betaling af ansvarskaden. Klageren anførte, at barnet ikke var den primære bruger af bilen, men kun brugte den lejlighedsvist. Klageren hævdede, at selskabet ikke havde dokumenteret sin påstand om det urigtige brugerforhold. Det blev fremført, at selskabet var informeret om barnets lejlighedsvise brug ved forsikringens tegning og derfor burde have registreret dette korrekt. Klageren mente, at selskabet havde rådgivet forkert, og at Forsikringsaftaleloven § 6 ikke kunne gøres gældende, da klageren ikke havde undladt at angive barnet som bruger.
Selskabets påstande: Selskabet fastholdt sin afgørelse om pro rata-erstatning og regreskrav. De argumenterede for, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om bilens primære bruger, hvilket havde betydning for præmien. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der kræver meddelelse om ændringer i brugerforhold, og at urigtige oplysninger kan medføre nedsat erstatning. Selskabet påpegede, at klageren først efter flere måneder indsendte samtykkeerklæring og slutseddel, og at telefonopkald vedrørende forsikringstegningen ikke var optaget, hvilket gjorde det svært at bevise klagerens påstande om oplysningsgivning. Selskabet tilbød dog at nulstille rykker- og inkassokrav, der var påløbet sagen.
Sagen involverede fremlæggelse af forsikringspolicen, forsikringsbetingelserne, skadeanmeldelsen, taksatorrapporter, vidneudsagn, Facebook-billeder og korrespondance mellem parterne. Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring for at understøtte deres synspunkt om, at undladelse af at oplyse om det korrekte brugerforhold kan medføre grov uagtsomhed og berettige pro rata-beregning.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatning for en to...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (klageren) og Tryg Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatnin...
Læs mere