Lovforslag om kriminalisering af mæglingsråd og æresrelaterede motiver samt udvidelse af tildækningsforbuddet til uddannelsessteder

• Kriminalisering af deltagelse i mæglingsråd (§ 123 a) med henblik på at unddrage strafbare handlinger fra offentlig retsforfølgning.
• Indførelse af strafferamme på op til 4 års fængsel for deltagelse i ulovlige mæglingsråd.
• Æresrelaterede motiver gøres eksplicit til en skærpende omstændighed ved strafudmåling (§ 81, nr. 16).
• Udvidelse af det eksisterende tildækningsforbud (§ 134 c) til også at gælde på uddannelsessteder.
• Politiet får udvidede beføjelser til telefonaflytning og overvågning i sager om mæglingsråd, selvom strafferammen normalt ikke tillader dette.
• Lovforslaget har til formål at bekæmpe parallelsamfund og negativ social kontrol.
• Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2026.
• Undervisningsinstitutioner som folkeskoler, gymnasier og universiteter omfattes af det udvidede tildækningsforbud.
• Parter, der tvinges ind i mæglingsråd, straffes ikke; kun de, der udgør rådet, straffes.
• Høringsfristen er sat til den 14. januar 2026.

• Folkeskoler, friskoler og private grundskoler
• Gymnasier og erhvervsskoler
• Universiteter og professionshøjskoler
• Sprogcentre og VUC

Forbuddet gælder på fællesarealer, i klasselokaler, kantiner osv., men ikke på private værelser på f.eks. efterskoler.

Oversigt over lovændringer

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

• Gerningsindhold: Bestemmelsen straffer den, der "på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende".
• Straframme: Straffen er bøde eller fængsel i op til 3 år. Det forudsættes, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil være 40 dages ubetinget fængsel.
• Krav til adfærden: Adfærden skal være systematisk og vedvarende. Enkeltstående hændelser er ikke omfattet, medmindre der er tale om meget alvorlige krænkelser. Adfærden kan bestå af forskellige typer krænkelser over tid.
• Krænkelse af fred: Handlingen skal være egnet til at krænke offerets fred. Dette vurderes objektivt, men der tages hensyn til parternes relation og historik. Det er ikke et krav, at offeret beviseligt har lidt psykisk skade.

Handlinger, der kan udgøre stalking, omfatter:

• Kontakt: Direkte og indirekte henvendelser (personligt, telefonisk, skriftligt, digitalt via sociale medier, e-mail etc.).
• Forfølgelse: Fysisk overvågning, digital sporing (f.eks. via GPS eller hacking) eller indhentning af oplysninger via tredjeparter.
• Anden chikane: Handlinger som hærværk, rygtespredning, falske anmeldelser, bestilling af varer i offerets navn eller deling af private oplysninger.

En afgørende ændring i forhold til tidligere regler er, at en dom for stalking ikke forudsætter, at gerningspersonen forinden har fået et tilhold, opholdsforbud eller en bortvisning.

Styrkede Rettigheder for Ofre

Lovforslaget styrker ofrenes retsstilling gennem flere ændringer i retsplejeloven:

• Ret til bistandsadvokat: Ofre for stalking får ret til at få beskikket en advokat (§ 741 a). Retten kan dog afslå, hvis sagen er af mindre alvorlig karakter, og bistand er åbenbart unødvendig.
• Underretning ved løsladelse: Ofre kan anmode om at blive underrettet, når den dømte løslades, får uledsaget udgang eller undviger fra fængslet (§ 741 g).
• Videoafhøring af børn: Der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller en nær pårørende er offer for stalking, og den mistænkte er en af barnets nærmeste (§ 745 e).

Andre Væsentlige Ændringer

• Varetægtsfængsling: Det bliver muligt at varetægtsfænsgle en sigtet for stalking af hensyn til retshåndhævelsen (såkaldt retshåndhævelsesarrest), hvis der er en særligt bestyrket mistanke, og fængsel i mindst 60 dage kan forventes (§ 762).
• Klagefrist i tilholdsloven: Der indføres en klagefrist på 4 uger for klager over politidirektørens afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Formålet er at undgå, at sager trækker unødigt ud. Statsadvokaten kan dog behandle en for sent indgivet klage, hvis forsinkelsen er undskyldelig (§ 15, stk. 4).
• Ophævelse af skærpelsesregel: Den hidtidige regel i tilholdslovens § 21, stk. 2, om strafskærpelse for stalkinglignende adfærd ved overtrædelse af tilhold, ophæves, da denne type adfærd fremover vil blive straffet efter den nye § 242 i straffeloven.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022. Reglerne om klagefrist finder ikke anvendelse på klager, der er indgivet før denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.