Krav om refundering af udgifter til geoteknisk undersøgelse grundet fejlagtig rådgivning ved tegning af entrepriseforsikring

Ankenævnet for Forsikring gav klageren medhold og pålagde Tryg Forsikring at dække udgiften på 10.850 kr. på erstatningsretligt grundlag. Nævnet lagde afgørende vægt på indholdet af det oplysningsskema, som selskabet sendte til klageren i oktober 2022. Da projektet omfattede udgravninger langs fundamentet, havde klageren med rimelighed kunnet læse skemaet således, at en geoteknisk rapport var en forudsætning for dækning.

Nævnet fandt det desuden yderst kritisabelt, at selskabet slettede lydoptagelsen af den centrale telefonsamtale efter at have gennemlyttet den som led i en klagesag. Nævnet udtalte, at selskabet burde have indset, at optagelsen var et vigtigt bevismiddel i en potentiel tvist. Ved at slette den skabte selskabet et bevismæssigt problem for sig selv. Nævnet henviste i denne forbindelse til Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 4, hvorefter en distributør skal handle redeligt og loyalt, samt § 5 om god erhvervsskik. Da selskabets mangelfulde information blev anset for at være den direkte årsag til klagerens økonomiske tab, blev selskabet fundet erstatningsansvarligt.

Klager anmeldte først lugtgenerne til sin husforsikring, som afviste dækning. Den 27. april 2021 anmeldte klager lugtgenerne til DBF, som afviste dækning den 28. april 2021 med henvisning til, at lugtgener ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand, og opfordrede klager til at lokalisere årsagen.

Klager indhentede en rapport fra en skimmelrådgiver den 25. marts 2021 og fik demonteret gulv- og vægbeklædning den 25. maj 2021 for at afklare årsagen. En håndværker konstaterede, at gulvkonstruktionen var maksimalt 10 år gammel, fugtspærren var uegnet og forkert placeret, forsatsvægge manglede dampspærre, og der var opfugtning med massiv skimmelvækst.

DBF besigtigede ejendommen den 18. juni 2021, efter at gulvkonstruktionen var fjernet. Den 30. juli 2021 afviste DBF dækning igen, nu med den begrundelse, at der var tale om en "planlagt renovering", da tilbud var indhentet før anmeldelse. Klager bestred dette og forklarede, at demonteringen skete for at afklare årsagen efter DBF's første afvisning. Klager påpegede, at DBF selv havde anerkendt, at plastfolien (fugtspærren) var lagt forkert, og at dette burde medføre dækning af følgeskaden.

Parternes hovedpåstande

Klager anfører, at de konstaterede udførelsesfejl (forkert fugtspærre, manglende dampspærre) og den deraf følgende fugt- og skimmelvækst udgør en dækningsberettiget skade, der gør boligen ubeboelig. Klager kræver dækning for udbedring af gulv- og vægkonstruktion, skimmelsanering, genhusning, skimmelrapport og rådgiverbistand. Klager anfører også, at DBF har handlet i strid med god forsikringsskik ved langsom sagsbehandling og ved at afvise dækning, selvom klager fulgte selskabets anvisninger om at lokalisere skaden og dokumentere forholdene. Klager fremhæver, at lugten var så kraftig, at den generede naboen og gjorde huset ubeboeligt, hvilket i sig selv burde være en dækningsberettiget skade.

Selskabet (DBF) fastholder, at klager ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skimmelforekomster eller forhold, der udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade, som gik ud over, hvad man almindeligvis må forvente i et landhus fra 1925 med krybekælder. DBF henviser til, at tilstandsrapporten havde en rød anmærkning vedrørende mangelfuld ventilation af krybekælderen, hvilket kunne medføre skader. DBF anfører, at fjernelsen af gulvkonstruktionen før besigtigelse svækkede klagers bevismæssige stilling. DBF har dækket ulovlige elinstallationer, men mener, at yderligere krav herom ikke er en del af nærværende sag, da de ikke er påklaget selskabet.