Afvisning af dækning for revner i flisegulv som følge af mangelfuld fundering og terrændæk

Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker skader, der skyldes mangelfuld udførelse, dårlig vedligeholdelse eller konstruktionsfejl. Selskabet argumenterede for, at revnerne i fliserne eksisterede før rørskaden, hvilket blev understøttet af billedmateriale og de tekniske undersøgelser, der viste, at dækket var knækket flere steder uafhængigt af rørskadens placering. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 18 vedrørende begrænsninger i dækningsomfanget ved forsæt eller grov uagtsomhed fra tredjemands side (håndværkeren i 2018), dog primært baseret på deres egne forsikringsbetingelser om konstruktionsfejl.

Ankenævnet traf afgørelse om, at forsikringsselskabet ikke var forpligtet til at dække udbedringen af revnerne i flisegulvet eller det underliggende terrændæk.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det ved de tekniske undersøgelser var godtgjort, at gulvkonstruktionen i bryggerset var behæftet med væsentlige konstruktionsfejl. Betondækket var ekstremt tyndt, og det var ikke udført på et bæredygtigt underlag. Nævnet fandt det bevist, at revnerne i fliserne skyldtes disse konstruktionsfejl og ikke rørskaden.

Ankenævnet bemærkede desuden, at en husforsikring som udgangspunkt dækker pludselige skader og ikke funktionssvigt eller følger af dårligt håndværk udført ved tidligere renoveringer. Da skaden (revnerne) var en direkte følge af, at gulvet ikke var udført i overensstemmelse med de faglige standarder og Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) § 334 (eller tilsvarende tidligere regler), var der ikke tale om en dækningsberettiget begivenhed.

Selskabet havde opfyldt sin forpligtelse ved at udbedre selve rørskaden, men var ikke forpligtet til at bekoste en lovliggørelse af hele gulvkonstruktionen, som var ulovlig/mangelfuld allerede inden skaden indtraf.

Gjensidige Forsikring afviste dækning. Selskabet argumenterede, at terrændækket var tidstypisk for et hus fra 1967 og at revnerne var almindelige svindrevner, som ikke nedsatte gulvets brugbarhed. De fastholdt, at gulvet var funktionelt ved overtagelsen, og at klagerens ønske om en anden gulvbelægning var irrelevant for forsikringsdækningen. Selskabet påpegede desuden, at fjernelsen af gulvbelægningen forud for besigtigelsen vanskeliggjorde en vurdering af den oprindelige tilstand.

Klageren fastholdt sin påstand og fremlagde en rapport fra en uvildig byggesagkyndig, der konkluderede, at terrændækket var konstruktionsmæssigt fejlbehæftet og krævede fuldstændig udskiftning. Selskabets egen netværkshåndværker havde også vurderet, at skaden krævede ophugning og ny støbning. Klageren dokumenterede desuden skævheder på op til 30 mm over 1 meter med fotos og videoer, der viste dækkets ustabilitet.

På grund af det langvarige sagsforløb påbegyndte klageren selv udbedringen af terrændækket, hvilket involverede understøbning af indervægge og udgravning af lecanødder, klaplag, sand og ler ned til en halv meter under gulvhøjde. Klageren dokumenterede processen med video og fotos og forventede at skulle isolere op til gældende krav i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18).