Afvisning af dækning for omfattende skimmelsvamp i krybekælder grundet manglende primær dækningsberettiget skade

Selskabet afviste herefter dækning med henvisning til, at der ikke kunne påvises en pludselig opstået skade eller en rørskade, som er forudsætningen for dækning af følgeskader som skimmelsvamp. Selskabet vurderede, at skimmelsvampen var opstået over tid som følge af kondens og opstigende grundfugt kombineret med utilstrækkelig ventilation i krybekælderen, hvilket jf. Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) § 334 er en konstruktionsmæssig udfordring og ikke en dækningsberettiget skade.

Forsikringstagers indsigelser

Klageren fastholdt kravet og pegede på, at der var konstateret fugt i mineralulden omkring nogle rør, hvilket de mente indikerede en utæthed. De anførte desuden, at selskabets afvisning var baseret på formodninger, og at selskabet bar bevisbyrden for, at der ikke var tale om en dækningsberettiget skade, når der nu var konstateret så massive forekomster af skimmelsvamp.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at forsikringstageren ikke var berettiget til dækning. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det i overensstemmelse med fast praksis er forsikringstageren, der skal sandsynliggøre, at der er sket en dækningsberettiget begivenhed.

Nævnet fandt det godtgjort gennem de tekniske undersøgelser, herunder trykprøvninger og tv-inspektion, at der ikke var tale om utætheder i de dækningsberettigede rørinstallationer. Nævnet udtalte:

"Da der ikke er påvist en primær dækningsberettiget skade på rør- eller stikledningsforsikringen, kan der heller ikke ydes dækning for følgeskader i form af skimmelsvamp under denne dækning."

Videre konstaterede nævnet, at skimmelsvampen måtte anses for at være opstået som følge af naturligt forekommende fugt og kondens i krybekælderen, hvilket i de anvendte forsikringsbetingelser er eksplicit undtaget fra dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de sagkyndige erklæringer, der pegede på manglende ventilation som den primære årsag til skaden.

Den 11. oktober 2017 anmeldte forsikringstagerne skimmelsvamp i krybekælderen. Efter en indledende afvisning fra selskabet i april 2018, hvor en rapport konkluderede, at indeklimaet ikke var påvirket, genanmeldte forsikringstagerne forholdet i juli 2020 efter at have konstateret skimmelsvamp under en sofa. Selskabet afviste dækning igen den 24. september 2021 efter en ny besigtigelse. Sagen blev herefter indbragt for Ankenævnet for Forsikring den 29. september 2022.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagernes påstande og argumenter: Forsikringstagerne ønsker dækning af udgifter til en rådgivers undersøgelse og rapport (ca. 18.000 kr.) samt udskiftning af gulve (ca. 42.000 kr.), i alt 60.000 kr. De anfører, at skimmelsvampen skyldes utilstrækkelig ventilation i krybekælderen, som har været til stede siden husets opførelse, og at tilstandsrapportens beskrivelse af forholdene er "klart forkert beskrevet", da den bl.a. fejlagtigt angiver jordbund i krybekælderen, hvor der er betongulv. De mener, at de fysiske forhold og begrænsninger ved krybekælderen er blevet tydeligere over tid, og at et ændret brugsmønster (familieforøgelse) har accelereret og tydeliggjort problemerne. De finder det urimeligt, at selskabet påberåber sig forældelse på grund af en teknikalitet, da sagen har verseret i fem år, og de var i gang med at uploade materiale til nævnet inden for fristen, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

Selskabets påstande og argumenter: Tryg Forsikring A/S afviser dækning med henvisning til, at kravet er forældet. De anfører, at kravet som udgangspunkt forældedes tre år efter skaden viste sig (10. oktober 2017), altså den 10. oktober 2020, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2. Efter selskabets seneste afvisning den 24. september 2021 forældedes kravet senest et år efter, medmindre forældelsen blev afbrudt, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. Da sagen først blev indbragt for nævnet den 29. september 2022, var kravet forældet, jf. også Forældelsesloven § 16 og Forældelsesloven § 3, stk. 3.

Selskabet argumenterer desuden, at forholdet ikke opfylder definitionen på en dækningsberettiget skade. De henviser til, at skimmelsvampen ikke var så udbredt eller intens ved overtagelsen, at ejendommen ikke kunne anvendes til beboelse, og at der ikke er dokumenteret en anden dækningsberettiget skadeårsag, der har medført usædvanlig opfugtning. De påpeger, at tilstandsrapporten nævnte risikoen for opfugtning i krybekælderen (K3-anmærkning), hvilket udelukker dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1, medmindre forholdet var "klart forkert beskrevet", hvilket selskabet ikke finder dokumenteret. Selskabet fremhæver, at skimmelsvamp er en påregnelig følge af en krybekælder med fugtrisiko, især for en ejendom fra 1966, og at deres egne besigtigelser ikke har konstateret afvigende fugtforhold i krybekælderen sammenlignet med tilsvarende krybekældre af samme alder. Endelig påpeger selskabet, at bevisbyrden for et berettiget krav påhviler klagerne, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på en række rapporter og korrespondance, herunder den oprindelige tilstandsrapport fra 2010, selskabets besigtigelsesrapporter fra 2017 og 2021, en fugtrapport fra 2018, samt flere rapporter og DNA-analyser fra forsikringstagernes rådgivere fra 2020. Disse rapporter indeholder forskellige vurderinger af skimmelsvampens omfang, årsag (utilstrækkelig ventilation vs. forventelig fugt for alderen) og påvirkning af indeklimaet.