Afslag på dækning af fugtskade i udhus under ejerskifteforsikring grundet manglende bevis for skade på overtagelsestidspunktet

Parternes synspunkter og argumentation

Klageren gjorde gældende, at skaden skyldtes en skjult konstruktionsfejl i form af utilstrækkelig taghældning og utætte samlinger, som var til stede ved overtagelsen. Klageren anførte, at tilstandsrapporten var mangelfuld, da den ikke indikerede risiko for vandindtrængning, og at sælger havde oplyst, at udhuset var renoveret inden for de sidste fem år.

Klageren bestred desuden selskabets aldersvurdering af bygningen:

"Selskabet henviser til en påstået opførelsesdato i 1904, men der er ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Klager har derimod fremlagt kommunale byggesagsoplysninger, som viser, at udhuset først optræder på tegninger fra 1985."

Klageren krævede dækning af udbedringsomkostninger på 58.080 kr. efter afskrivning, samt renter jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Forsikringsselskabet afviste kravet med den primære begrundelse, at der ikke var ført bevis for en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet argumenterede for, at en konstruktionsfejl (lav taghældning) ikke i sig selv udgør en skade. De påpegede, at taget var af ældre dato, og at den manglende vandbestandige overfladebehandling skyldtes udtjent levetid og manglende vedligeholdelse (mosbegroning). Selskabet fastholdt, at afskrivning skulle ske baseret på oplysningen i tilstandsrapporten om opførelse i 1904, da dette var grundlaget for forsikringsaftalen jf. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 5.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i klagen. Nævnet fastslog indledningsvist, at det er klageren, der som kravstiller har bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko herfor på overtagelsestidspunktet.

Nævnet fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet. I begrundelsen lagde nævnet særlig vægt på:

• At der er tale om en sekundær bygning (et udhus/skur).
• At forholdet først blev anmeldt 1,5 år efter overtagelsen.
• At der ikke var oplysninger om, at taget ikke havde fungeret som klimaskærm frem til skadestidspunktet, uanset konstruktionen.
• At de fremlagte fotos viste, at eternitpladerne var af ældre dato, og at man må påregne en væsentlig vedligeholdelsesbyrde og risiko for utæthed, når en tagbelægning nærmer sig udløbet af sin levetid.

Ankenævnet konkluderede derfor, at der ikke var godtgjort forhold ved overtagelsen, der faldt ind under ejerskifteforsikringens skadebegreb.

Har I styr på arkiverne ved skybrud og vandskade?

Få vejledning til hvordan myndigheder sikrer arkiver mod oversvømmelser ved skybrud, samt hvordan man håndterer og anmelder skader på bevaringsværdige arkivalier.

Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at tagdækningen ikke er udført korrekt, hverken med hensyn til modvirkning af kondens eller sikring mod vandindtrængen. Det oprindelige paptag er udtjent og utæt og kan ikke tjene som undertag. Disse forhold er ikke nævnt i tilstandsrapporten og har forårsaget vandindtrængen og fugt i konstruktionen, hvilket har medført korroderede murbindere og skade på tagkonstruktionen. Klageren mener, at skaderne har været til stede i årevis.

Vedrørende ydermurene påstår klageren, at generelle revner skyldes utilstrækkelig forankring af tagkonstruktionen og korroderede murbindere, hvilket har medført tab af styrke og bæreevne. Disse forhold var heller ikke korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, som angav, at omfanget var begrænset, og at der ikke skønnedes at være risiko. Klageren afviser, at skaderne er forventelige på grund af husets alder, da lignende huse i området ikke har tilsvarende problemer.

Klageren ønsker, at selskabet dækker de skader og mangler, der ikke er beskrevet i tilstandsrapporten, og har afvist selskabets tilbud om at afholde udgifter til en klagesag mod den bygningssagkyndige, da klageren ønsker sagen afgjort af Ankenævnet.

Selskabets påstande og argumenter

ETU Forsikring A/S afviser dækning med henvisning til, at de anmeldte forhold ikke udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Selskabet påpeger, at klageren først anmeldte skaderne ca. 2 år og 5 måneder efter overtagelsen, og at klageren i tilstandsrapporten var advaret om risiko for vandindtrængen og følgeskader.

Selskabet anfører, at forsikringen ikke dækker forhold, der består i udløb af sædvanlig levetid. De mener, at tagpappet har fungeret som undertag i 33 år, og at de anmeldte forhold vedrørende murbinderne er forventelige henset til husets alder og oplysningerne i tilstandsrapporten. Selskabet fastholder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade.

Dokumentation og sagkyndige vurderinger

Sagen inkluderer en tilstandsrapport af 5. oktober 2020, byggetekniske rapporter fra ingeniørfirmaer (7. november 2023 og 11. januar 2024) samt en fugt- og skimmelsvampeundersøgelse af 11. januar 2024. En skønserklæring af 27. august 2024, udarbejdet i forbindelse med en klagesag mod den bygningssagkyndige, er også fremlagt. Denne skønserklæring konkluderede, at der ikke kunne konstateres skade eller tegn på skade ved tagdækning og ydermure ved besigtigelsen den 20. august 2024.

Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige har den 31. oktober 2024 tilkendt klageren 18.000 kr. i erstatning for udbedring af udfald af fuger og revner i murværk, da risikobeskrivelsen i tilstandsrapporten burde have været angivet med en højere risikokarakter (gul hus i stedet for grå hus). Dette vedrører skade nr. 4 i tilstandsrapporten.

Tilstandsrapportens vurderinger af de relevante skader er som følger: