Afslag på dækning af fejlkonstrueret kvist og skimmelsvamp grundet anmærkninger i tilstandsrapport

Forsikringsselskabet afviste dækning under henvisning til, at forholdene omkring afvandingen og det nedbrudte træværk allerede var beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde påvist nye dækningsberettigende skader, der ikke var omfattet af de eksisterende anmærkninger eller undtagelser i forsikringsbetingelserne for forhold nævnt i rapporterne jf. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 1.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i kravet om dækning til ændring af kvistens konstruktion eller udbedring af følgeskader. Nævnet lagde indledningsvis vægt på, at det påhviler klageren at bevise, at der forelå en dækningsberettigende skade eller en nærliggende risiko herfor på overtagelsestidspunktet.

Nævnet præciserede, at det i relation til en ejerskifteforsikrings basisdækning ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade, at en bygningsdel ikke lever op til bygningslovgivningen (f.eks. BR15) på opførelsestidspunktet. Det afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt, hvilket kræver fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Begrundelsen for afslaget var:

1. Forholdene vedrørende det nedbrudte træværk (nr. 2) og den uhensigtsmæssige afvanding (nr. 8) var eksplicit nævnt i tilstandsrapporten. Klageren havde dermed haft mulighed for at tage disse forhold i betragtning inden købet.
2. Beskrivelserne i tilstandsrapporten blev ikke anset for at være klart forkerte eller ufyldestgørende.
3. Vedrørende skimmelsvampen fandt nævnet det ikke godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet den 1. december 2021 var skimmelsvamp i et omfang, der udgjorde en skade i forsikringens forstand. Da bevisbyrden for skadens tilstedeværelse på overtagelsestidspunktet ikke var løftet, kunne selskabet ikke pålægges dækningspligt.

Selskabets påstand: Selskabet afviser dækning med flere begrundelser:

• Den anvendte løsning med mørtel mellem tag og brandkarm er en traditionel og forventelig metode for en bevaringsværdig ejendom fra 1892.
• Problemet er et spørgsmål om manglende vedligeholdelse, ikke en dækningsberettiget skade.
• Tilstandsrapporten påpegede under punkt 1.3 "skader/defekter på mørtel ved overgang mellem tag og brændkarm" med en K2-anmærkning (alvorlig skade), hvilket gjorde klageren opmærksom på problemet og det forventede vedligehold.
• Forholdet omkring brandkammen var desuden genstand for forhandling mellem køber og sælger under huskøbet.