Pressenævnet udtaler kritik af Frihedens Stemme for afvisning af anonymisering i sag om terror og svindelbeskyldninger

Sagen omhandler en klage fra to personer over mediet Frihedens Stemme, som bragte en artikel i december 2020 med titlen ”[Person A] og [Person B]: [Nationalitet] brødre fik dansk statsborgerskab – terror og tyveri var takken”. Artiklen gennemgik to brødres kriminelle historik, herunder domme for terroraktiviteter og omfattende tyveri.

Inddragelse af tredjeparter i artiklen

I et afsnit af artiklen med overskriften ”[Nationalitet] svindel med skattekroner” blev klagerne nævnt ved navn. Det blev beskrevet, hvordan den ene af de terrordømte brødre havde haft folkeregisteradresse hos klagerne for at kunne begå SU-svindel. Artiklen indeholdt desuden et foto af klagerne – en kvinde og et barn på 11 år – taget på deres bopæl i forbindelse med en ransagning foretaget af PET.

Parternes argumenter og påstande

Klagerne anmodede mediet om at slette eller anonymisere billedet og deres personoplysninger med følgende begrundelser:

• De har ikke medvirket til eller begået noget strafbart.
• De tager skarpt afstand fra de dømte brødre og har ingen familierelation til dem.
• Artiklen er krænkende, da den indirekte anklager dem for kriminalitet.
• Billedet blev bragt uden samtykke og viser et barn på 11 år.

Frihedens Stemme afviste anmodningen og anførte, at det ikke var agtelsesforringende for klagerne, da billedteksten angav, at de ikke havde med sagen at gøre. Mediet fastholdt dog samtidig, at klagerne havde gjort det muligt for en terrorist at svindle, og at barnet på billedet ikke længere ville kunne genkendes af andre end nærtstående.

Juridiske spørgsmål

Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne og billedet var af en sådan følsom eller belastende karakter, at mediet efter de vejledende regler for god presseskik burde have imødekommet anmodningen om anonymisering eller sletning af hensyn til privatlivets fred.

Pressenævnet udtaler kritik af Frihedens Stemme for ikke at have imødekommet anmodningen om anonymisering og sløring.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt grove beskyldninger om lovovertrædelser (medvirken til SU-svindel), som ikke var dokumenterede. Selvom socialt bedrageri har offentlig interesse, fandt nævnet, at beskyldningerne mod klagerne var særligt belastende, fordi de blev sat i direkte sammenhæng med omtale af terrordømte personer og strafbare forhold.

Nævnet konkluderede følgende: