Search for a command to run...
Dato
17. oktober 2025
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
International sambeskatning, Credit lempelse, Fast driftssted, Underskudsallokering, Ligningslovens § 33, Nettoprincippet, Land-for-land princip
Relaterede love
Sagen vedrører opgørelsen af maksimal credit lempelse for udenlandsk betalt selskabsskat i en koncern med international sambeskatning. Selskabet havde faste driftssteder (PEs) i Norge og Sverige, som begge havde positive indkomster, men som i sambeskatningen fik allokeret skattemæssige underskud fra andre koncernselskaber, herunder moderselskabet og et tysk datterselskab, jf. Selskabsskattelovens § 31 A og § 31, stk. 2.
Skattestyrelsen havde nedsat selskabets lempelse for udenlandsk betalt skat for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsens begrundelse var, at ved beregningen af den maksimale lempelse (den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst) skulle PEs indkomst reduceres med den forholdsmæssige andel af underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber.
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at lempelsen skulle beregnes på grundlag af PEs indkomst før allokering af underskud fra andre lande. Dette skyldes, at lempelsen skal beregnes land for land, og at indkomsten fra det faste driftssted allerede er opgjort efter danske regler baseret på selvstændighedsfiktionen, hvilket indebærer en endelig fordeling af indtægter og udgifter.
| Indkomstår | Skattestyrelsens lempelse (kr.) | Selskabets påstand (kr.) | Forskel (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2018 | 674.806 | 989.505 | 314.699 |
| 2019 |
| 527.318 |
| 619.185 |
| 91.867 |
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, således at de faste driftssteders skattepligtige indkomst ikke skulle reduceres med underskud fra andre selskaber i forbindelse med lempelsesberegningen efter Ligningslovens § 33.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
På denne baggrund fandt Landsskatteretten – som også tiltrådt af Skattestyrelsen – at lempelsesberegningen efter Ligningslovens § 33 for udenlandske skatter afholdt af de norske og svenske faste driftssteder skal foretages uden reduktion af beregningsgrundlaget med skattemæssige underskud, som er allokeret til disse inden for sambeskatningen.
Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et underskud i en dansk filial ([virksomhed1]) af et svensk koncernselskab ([virksomhed2] AB) kunne fradrages i den danske sambeskatningsindkomst. Kernen i sagen var fortolkningen af Selskabsskatteloven § 31, stk. 2, 2. pkt., som fastslår, at underskud i et fast driftssted kun kan modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i hjemstaten.
SKAT havde nægtet modregning af underskuddet, idet de henviste til, at Sverige anvender globalindkomstprincippet, hvorved underskud i filialer kan bringes til fradrag i den svenske indkomst eller fremføres. SKAT argumenterede, at selvom filialens indkomst opgjort efter danske regler viste et underskud (primært pga. goodwillafskrivninger), skyldtes en eventuel manglende fradragsmulighed i Sverige ikke de svenske skatteregler generelt, men snarere forskelle i behandlingen af en tidligere aktivitetsoverdragelse (skattefri i Sverige, skattepligtig i Danmark).
Selskabet påstod, at underskuddet skulle modregnes. De argumenterede, at formålet med Selskabsskatteloven § 31, stk. 2, 2. pkt. var at forhindre dobbelt fradrag (dobbelt dip). Da der i Sverige ikke forelå et underskud, når indkomsten blev opgjort efter svenske regler (fordi goodwillafskrivningerne ikke var fradragsberettigede der pga. succession), ville en modregning i Danmark ikke medføre dobbelt fradrag. Selskabet henviste til lovforarbejderne, der understøttede, at reglen skulle fortolkes snævert og kun forhindre faktisk dobbelt fradrag, ikke blot fordi hjemlandet anvender globalindkomstprincippet. De fremhævede, at SKATs fortolkning kunne føre til dobbeltbeskatning, hvilket ikke var hensigten med værnsreglen.
Dette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række væsentlige ændringer og justeringer i dansk skattelovgivnin...
Læs mereLovforslaget har til formål at justere den danske selskabsskattelovgivning på flere centrale områder for at sikre overen...
Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger
Genbeskatning af underskud ved afhændelse af fast driftssted er i strid med etableringsfriheden