Search for a command to run...
Dato
17. oktober 2025
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
International sambeskatning, Creditmetoden, Lempelse for udenlandsk skat, Fast driftssted, Underskudsallokering, Ligningslovens § 33, Nettoprincippet
Relaterede love
Sagen omhandler beregningen af lempelse for udenlandsk selskabsskat (creditmetoden) for danske faste driftssteder (PE) i Norge og Sverige under international sambeskatning, jf. Selskabsskattelovens § 31 A. Spørgsmålet var, om den skattepligtige indkomst fra de faste driftssteder – som udgør beregningsgrundlaget for den maksimale lempelse efter Ligningslovens § 33, stk. 7 – skulle reduceres med skattemæssige underskud, der var allokeret til driftsstederne fra andre sambeskattede selskaber.
De faste driftssteder i Sverige og Norge havde i indkomstårene 2020 og 2021 positiv skattepligtig indkomst og havde betalt selskabsskat i udlandet. I forbindelse med den danske sambeskatning var der allokeret forholdsmæssige andele af underskud fra øvrige koncernselskaber (Danmark og Tyskland) til de positive udenlandske indkomster.
Skattestyrelsen havde i deres beregning af lempelsen reduceret de faste driftssteders indkomst med disse allokerede underskud, hvilket resulterede i en lavere maksimal lempelse for de to indkomstår. Selskabet påstod, at lempelsen skulle beregnes på grundlag af de faste driftssteders indkomst før underskudsallokeringen, hvilket ville give en højere lempelse:
| Indkomstår | Skattestyrelsens lempelse | Selskabets lempelseskrav |
|---|---|---|
| 2020 | 1.736.835 | 1.752.617 |
| 2021 | 3.061.211 |
| 3.062.735 |
Selskabets argument baserede sig på, at lempelsen skulle beregnes på sambeskatningsniveau, og at principperne for indkomstopgørelse for faste driftssteder sidestilles med udenlandske datterselskaber, hvor yderligere omkostninger ikke skal henføres i lempelsesberegningen.
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fastslog, at de skattemæssige underskud allokeret inden for sambeskatningen ikke måtte reducere beregningsgrundlaget for lempelse for udenlandske skatter betalt af de norske og svenske faste driftssteder. Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.
Landsskatteretten begrundede afgørelsen med følgende hovedpointer:
"På denne baggrund finder Landsskatteretten – som også tiltrådt af Skattestyrelsen – at lempelsesberegningen efter ligningslovens § 33 for udenlandske skatter afholdt af de norske og svenske faste driftssteder skal foretages uden reduktion af beregningsgrundlaget med skattemæssige underskud, som er allokeret til dem inden for sambeskatningen."

Kursus afholdes**:**
11. december i Hvidovre

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et underskud i en dansk filial ([virksomhed1]) af et svensk koncernselskab ([virksomhed2] AB) kunne fradrages i den danske sambeskatningsindkomst. Kernen i sagen var fortolkningen af Selskabsskatteloven § 31, stk. 2, 2. pkt., som fastslår, at underskud i et fast driftssted kun kan modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i hjemstaten.
SKAT havde nægtet modregning af underskuddet, idet de henviste til, at Sverige anvender globalindkomstprincippet, hvorved underskud i filialer kan bringes til fradrag i den svenske indkomst eller fremføres. SKAT argumenterede, at selvom filialens indkomst opgjort efter danske regler viste et underskud (primært pga. goodwillafskrivninger), skyldtes en eventuel manglende fradragsmulighed i Sverige ikke de svenske skatteregler generelt, men snarere forskelle i behandlingen af en tidligere aktivitetsoverdragelse (skattefri i Sverige, skattepligtig i Danmark).
Selskabet påstod, at underskuddet skulle modregnes. De argumenterede, at formålet med Selskabsskatteloven § 31, stk. 2, 2. pkt. var at forhindre dobbelt fradrag (dobbelt dip). Da der i Sverige ikke forelå et underskud, når indkomsten blev opgjort efter svenske regler (fordi goodwillafskrivningerne ikke var fradragsberettigede der pga. succession), ville en modregning i Danmark ikke medføre dobbelt fradrag. Selskabet henviste til lovforarbejderne, der understøttede, at reglen skulle fortolkes snævert og kun forhindre faktisk dobbelt fradrag, ikke blot fordi hjemlandet anvender globalindkomstprincippet. De fremhævede, at SKATs fortolkning kunne føre til dobbeltbeskatning, hvilket ikke var hensigten med værnsreglen.
Lovforslaget har til formål at tilpasse dansk skattelovgivning til internationale standarder og administrative retningsl...
Læs mereDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række væsentlige ændringer og justeringer i dansk skattelovgivnin...
Læs mere