Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Arastey Sahún
Karl und Georg Anwander GbR Güterverwaltung, en landbrugsbedrift med driftssted i den tyske delstat Baden-Württemberg, rejste sag mod Land Baden-Württemberg, efter at sidstnævnte afviste en ansøgning om udligningsgodtgørelse for landbrugsarealer beliggende i nabodelstaten Bayern. Begge delstater havde regionalt programmeret støtte under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for bjergområder og områder med naturbetingede begrænsninger i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 31 og 32.
Tyskland har valgt at implementere ELFUL via et sæt separate regionale programmer. Sagsøgeren, hvis bedrift lå på tværs af delstatsgrænsen, blev afvist støtte for arealerne i Bayern af myndighederne i Baden-Württemberg, fordi arealerne ikke lå inden for Baden-Württembergs område. Desuden anvendte de nationale administrative regler landbrugerens driftssted som et afgørende kriterium for ydelse af støtten, hvilket i praksis udelukkede støtte for arealer beliggende i en anden region/delstat, selvom disse arealer var officielt udpegede som støtteberettigede.
Den forelæggende tyske ret ønskede præciseret, om denne nationale praksis, der anvender driftsstedet som betingelse og territorialt begrænser støtten til den udbetalende regions grænser, er forenelig med EU-retten. Domstolen skulle i den forbindelse afgøre rækkevidden af medlemsstaternes skønsbeføjelse, og om artikel 31 og 32 giver landbrugere en direkte EU-retlig ret til kompensation, når ordningen er indført.
Domstolen fastslog, at implementeringen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) via regionale programmer tillader en territorial begrænsning af støtteforanstaltninger, men at tilføjelse af administrative kriterier, der ikke er relateret til arealet, er ulovlig.
Domstolen besvarede de første to spørgsmål som følger:

Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.


Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsendt en miljørapport i høring om en række ændringer til den danske CAP-plan for perioden 2023-2027. Ændringerne, der primært træder i kraft fra 2026, er en udmøntning af den politiske 'Aftale om implementering af et Grønt Danmark'. Formålet er at skabe en grønnere, mere målrettet og administrativt smidigere landbrugspolitik. Høringsfristen er sat til den 25. juni 2025.
Ændringerne er nødvendige for at implementere politiske aftaler, der sigter mod en grønnere omstilling af landbruget. Da ændringerne vurderes at kunne have en væsentlig miljøpåvirkning, er der udarbejdet en strategisk miljøvurdering i henhold til .
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:
Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.
Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.
Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:
Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.
Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:
| Miljøfaktor | Forventet Påvirkning | Nøglepunkter |
|---|---|---|
| Biologisk mangfoldighed, flora og fauna | Begrænset positiv | Positive effekter fra permanent og midlertidig ekstensivering modvirker negative effekter fra reducerede budgetter i andre ordninger. |
| Jordbund | Positiv | Særligt permanent og midlertidig ekstensivering bidrager positivt til kulstoflagring og forbedret jordstruktur. |
| Vand | Begrænset positiv | Permanent ekstensivering og målrettede vandprojekter forventes at reducere udledning af næringsstoffer. |
| Klimatiske faktorer og luft | Begrænset positiv | Udtagning af kulstofrige jorde og ekstensivering har en positiv klimaeffekt. |
| Materielle goder | Øget skabelse | Der skabes øget herlighedsværdi og rekreative muligheder, men en indskrænket mulighed for traditionel landbrugsproduktion. |
Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.
Lovforslaget har til formål at skabe en samlet, moderne og fleksibel lovramme for administrationen af Den Europæiske Uni...
Læs mereLovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet hovedlov for administrationen af Den Europæiske Unions (EU) fælles la...
Læs mere