Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Nederlandene, Finland, EU’s institutioner og organer, Østrig, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Norge, Tyskland
Generaladvokat
Spineanu-Matei
Denne præjudicielle sag (C-409/23) vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler. Sagen er forelagt af Hoge Raad der Nederlanden og omhandler en tvist mellem kreditgiveren Riverty GmbH (retssuccessor for AfterPay, en "køb nu, betal senere" (BNPL) tjeneste) og forbrugeren MI.
MI foretog et onlinekøb på 37,97 EUR og valgte AfterPay-tjenesten, som indebar en betalingsfrist på 14 dage og et betalingsgebyr på 1 EUR. Da MI misligholdt sin betalingsforpligtelse, krævede Riverty betaling af lovfastsatte morarenter samt udenretlige inkassoomkostninger, fastsat til minimum 40 EUR ifølge nederlandsk lovgivning.
Kernespørgsmålet var, hvorvidt morarenter og udenretlige omkostninger, der skyldes som følge af misligholdelse, skal indgå i begreberne "rente" og "andre omkostninger" i henhold til direktivets artikel 2, stk. 2, litra f).
Denne artikel undtager kreditaftaler fra direktivets anvendelsesområde, hvis kreditten ydes:
Hvis misligholdelsesomkostninger skulle medregnes, ville mange kortfristede eller rentefrie kreditprodukter, herunder BNPL-ordninger, falde ind under direktivet og dermed underkastes strenge oplysningskrav (f.eks. beregning af ÅOP).
Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 2, litra f), i direktiv 2008/48/EF skal fortolkes således, at morarenter og udenretlige omkostninger, som skyldes forsinkelse eller manglende overholdelse af en betalingsforpligtelse, principielt ikke er omfattet af begreberne "rente" og "andre omkostninger" i undtagelsesbestemmelsen.
Domstolen lagde vægt på, at begreberne "renter" og "andre omkostninger" i artikel 2, stk. 2, litra f), henviser til de omkostninger, der er fastsat på tidspunktet for kreditaftalens indgåelse. Da misligholdelsesomkostninger er uforudsigelige på dette tidspunkt, kan de ikke indgå i vurderingen af, om en aftale falder uden for direktivets anvendelsesområde.
Domstolen understregede dog, at denne principielle udelukkelse kun gælder, medmindre aftalen er udformet for at omgå direktivet, f.eks. hvis kreditgiveren fra start forudser og kalkulerer med misligholdelse for at opnå økonomisk fordel. Det er op til den nationale domstol at vurdere dette:
"Med forbehold af de tilfælde, hvor kreditgiveren fra kreditaftalens indgåelse forudser forbrugerens manglende overholdelse af betalingsforpligtelsen med henblik på at opnå en økonomisk fordel, er de morarenter og udenretlige omkostninger... ikke omfattet af begreberne »rente« og »andre omkostninger«."
Satser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Dette lovforslag har til formål at gennemføre en politisk aftale om et opgør med dyre forbrugslån, ofte kendt som kviklån. Formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at forbyde de dyreste lån og begrænse markedsføringen markant. Reglerne udvides desuden til at dække lån mellem privatpersoner for at forhindre, at markedet flytter sig til uregulerede platforme.
Lovforslaget indfører to centrale lofter for omkostningerne ved forbrugslån:
Ungeklimarådet lancerer i dag en ny rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tage reelt ansvar for det klimaaftryk, vi skaber gennem vores høje forbrug.
Satser og beløbsgrænser i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)
ÅOP-loft på 35%: Med den nye § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder bliver det forbudt for enhver fysisk eller juridisk person at indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger i procent (ÅOP) overstiger 35%. Dette gælder for alle typer forbrugslån, uanset løbetid, og omfatter også lån mellem privatpersoner. Boligkreditaftaler er undtaget fra dette forbud.
Omkostningsloft på 100%: Den nye § 11 b indfører et loft over de samlede omkostninger, en forbruger kan blive opkrævet. Når en forbruger har betalt omkostninger (renter, gebyrer, misligholdelsesomkostninger etc.), der svarer til 100% af det samlede kreditbeløb, må der ikke opkræves yderligere omkostninger. Forbrugeren vil herefter kun skylde selve hovedstolen. Dette loft gælder også, hvis gælden overdrages til tredjepart. Boligkreditaftaler og visse kassekreditter uden fast indfrielsesdato er undtaget.
Loven fastsætter klare civilretlige og strafferetlige konsekvenser for overtrædelse af de nye regler.
| Kreditor Type | Konsekvens ved overtrædelse af ÅOP-loft på 35% |
|---|---|
| Forbrugslånsvirksomhed med tilladelse (inkl. banker) | Kan ikke kræve højere omkostninger, end hvad der svarer til en ÅOP på 35%. Virksomheden skal genberegne lånet. |
| Forbrugslånsvirksomhed uden tilladelse | Kan kun kræve det samlede kreditbeløb (hovedstolen) tilbagebetalt. Alle betalte omkostninger skal fratrækkes. |
| Andre (f.eks. private långivere, detailhandlere) | Kan kun kræve det samlede kreditbeløb (hovedstolen) tilbagebetalt. |
Derudover indføres der straf i form af bøde eller fængsel i op til 4 måneder for grove eller gentagne overtrædelser af ÅOP- og omkostningsloftet begået af forbrugslånsvirksomheder.
Lovforslaget ændrer markedsføringsloven for at begrænse eksponeringen af dyre lån:
Generelt markedsføringsforbud: Ifølge den nye § 11 a i markedsføringsloven må en forbrugslånsvirksomhed, der udbyder blot én enkelt kreditaftale med en ÅOP på 25% eller derover, som hovedregel ikke markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler. Undtagelser gælder for markedsføring på virksomhedens eget forretningssted eller hjemmeside samt ved finansiering af specifikke varer i tilknytning til varens kontantpris.
Forbud mod markedsføring i forbindelse med spil: Den nye § 11 b indfører et totalforbud mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Formålet er at bryde koblingen mellem spil og låntagning. Undtagelser gælder for boligkreditaftaler og finansiering af specifikke varer/tjenesteydelser.
Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse ved grove eller gentagne overtrædelser af disse markedsføringsforbud.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020. De nye regler om ÅOP-loft, omkostningsloft og omlægning af kassekredit gælder ikke for kreditaftaler, der er indgået før denne dato. Markedsføringsforbuddene gælder for handlinger begået efter ikrafttrædelsen.

Sagerne C-84/19, C-222/19 og C-252/19 er forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse fra polske retter. De vedrører fo...
Læs mere
Banco Español de Crédito (Banesto) anlagde sag mod Joaquín Calderón Camino vedrørende manglende betaling af et forbrugsl...
Læs mereLovforslag om regulering af rentefri kredit, udvidelse af Garantifonden for skadesforsikring og diverse ændringer på det finansielle område