Search for a command to run...
Dato
17. september 2025
Emner
Ansættelsesret, Udstationering, Retsvalg, Funktionærloven, Fratrædelsesgodtgørelse
Dokument
Parter
v/ Ann Marie Willemoes
v/ Ann Marie Willemoes
v/ Sabine Brandhøj Overgaard
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt B's ansættelsesforhold efter syv års udstationering i Brasilien fortsat var underlagt dansk ret, og hvorvidt C Denmark ved ansættelsesforholdets ophør havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til Funktionærloven og den oprindelige udstationeringsaftale.
B blev ansat som funktionær i C Denmark i 2002. I 2015 blev han udstationeret til et brasiliansk datterselskab som "Pipe Completion Manager". Den oprindelige udstationeringsaftale fra 2015 fastslog to centrale punkter:
Udstationeringen blev forlænget flere gange og varede i alt 7 år (frem til juli 2022), hvilket oversteg den oprindeligt aftalte maksimale periode på tre år. I 2021 underskrev B et nyt "Assignment Letter" samt en "Confirmation of Employment" fra C Denmark, der bekræftede, at hans ansættelse i Danmark havde været "udsat" og ville genoptages med anciennitet fra 1. september 2002 efter endt udstationering.
Efter udstationeringens udløb i sommeren 2022 blev B tilbudt en stilling som "Lead Engineer" i Danmark. B afviste tilbuddet den 7. juli 2022, da han ikke anså det for en tilsvarende stilling i forhold til hans tidligere position, især grundet manglende personaleansvar og en lavere bonusordning (10% i stedet for tidligere 12%). En intern mail fra C Denmark bekræftede, at selskabet "unfortunately do not have a similar position to offer B now".
C Denmark anså B's afslag for at være en accept af, at ansættelsesforholdet var ophørt, jf. ordlyden i den oprindelige aftale, og at B i øvrigt var lokalt ansat i Brasilien, hvorfor brasiliansk ret skulle anvendes ved afslutningen.
B derimod gjorde gældende, at sagsøgte ikke havde opfyldt forpligtelsen om at tilbyde en tilsvarende stilling, og at han derfor havde ret til at anse sig opsagt af C Denmark efter dansk ret med fuldt opsigelsesvarsel og godtgørelser.
B krævede betaling af løn for det fulde opsigelsesvarsel (6 måneder), fratrædelsesgodtgørelse efter , forholdsmæssig bonus () samt godtgørelse efter Lederaftalens § 12. Totalkravet var
C Denmark fastholdt frifindelsespåstanden og gjorde subsidiært gældende, at B's ansættelse var omfattet af brasiliansk ret, eller at B's modtagne betalinger under den brasilianske FGTS-ordning (omkring 610.000 kr.) skulle modregnes i ethvert dansk krav. FGTS bestod af en løbende 8% opsparing af lønnen plus et 40% tillæg udløst ved opsigelse fra arbejdsgiverens side uden grund.
Sø- og Handelsretten gav B medhold i, at ansættelsesforholdet fortsat var underlagt dansk ret, og at B havde krav på løn og godtgørelse i henhold til Funktionærloven og Lederaftalen.
Retten fastslog, at udstationeringsaftalen fra 2015 var underlagt dansk ret, jf. artikel 3, stk. 1, i Romkonventionen, og at dette gjaldt uanset udstationeringens længde. Retten fandt det ikke godtgjort, at udstationeringsaftalen fra 2015 blev erstattet af det senere assignment letter fra 2021, især da C Denmark samtidig bekræftede B's fortsatte ansættelse i det danske selskab med anciennitet fra 2002.
Retten konkluderede, at C Denmark ikke havde tilbudt B en stilling svarende til den, han havde før udstationeringen. Dette blev understøttet af, at den tilbudte stilling havde mindre personaleansvar, og at bonusordningen var ringere (10% vs. 12%). Retten lagde vægt på E's interne mail:
"Det bemærkes tillige, at E i en intern mailkorrespondance i C den 7. juli 2022 skrev, at der desværre ikke var en tilsvarende stilling ledig til B."
Retten fortolkede ordet "terminate" i udstationeringsaftalen som "opsige" fra C Denmark's side i den situation, hvor B afslog et utilstrækkeligt stillingstilbud. B blev derfor anset for opsagt pr. 1. august 2022.
Med B's anciennitet på 19 år blev opsigelsesvarslet fastsat til 6 måneder i henhold til Funktionærloven § 2, stk. 3. Retten fastsatte lønnen i opsigelsesperioden til 66.287,52 kr. pr. måned (inkl. pension og sundhedsordning) og tildelte:
Retten fandt, at C Denmark ikke kunne modregne de 609.974 kr., som B havde modtaget fra den brasilianske FGTS-ordning. Den løbende 8% opsparing blev anset som optjent vederlag (løn), og 40% tillægget blev ikke anset for at udløses af samme forhold som godtgørelse efter dansk ret.
C Denmark blev dømt til at betale B 1.301.879,53 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
Dommen er anket til Østre Landsret den 1. oktober 2025.
Kursus afholdes:
11. november 2025 Hvidovre
18. november 2025 Vejle
Lignende afgørelser
Sø- og Handelsretten
Da det originale dokumentindhold ikke er tilgængeligt, er resuméet baseret på en hypotetisk sag, der involverer de navngivne manda...
Sø- og Handelsretten
Sagen drejede sig om en omfattende ansættelsesretlig tvist mellem sagsøger, Ying Hou, og sagsøgte, Dinex A/S, om krav på manglende...
Ligebehandlingsnævnet
Sagen drejer sig om en klage over påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med forringede ansættel...
