Search for a command to run...
Dato
17. september 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktieavance, tilflytning, anskaffelsessum, handelsværdi, omvendt split, skattepligts indtræden, Aktieavancebeskatningsloven
Relaterede love
Sagen omhandler fastsættelse af anskaffelsessummen for børsnoterede aktier, som en klager ejede ved indtræden af fuld skattepligt i Danmark den 1. april 2016, og som efterfølgende blev afstået i 2018. Klageren flyttede til Danmark den 1. april 2016 og ejede på dette tidspunkt nominelt 20.000 aktier i det norske selskab [virksomhed1] ASA. En måned senere, den 30. maj 2016, foretog selskabet et omvendt split (10:1), hvilket reducerede klagerens beholdning til 2.000 aktier.
I henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 37 skal aktier, der inddrages under dansk beskatning, anses for anskaffet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Uenigheden opstod i, hvorvidt den fastsatte børskurs på tilflytningstidspunktet skulle anvendes på de oprindelige 20.000 aktier eller de 2.000 aktier, der fremkom efter det omvendte split.
Klagerens påstand Klageren gjorde gældende, at anskaffelsessummen skulle fastsættes til 50.660 kr. (baseret på 20.000 aktier), hvilket ville give et uregistreret tab på 45.594 kr. efter splittet (hvis Skattestyrelsens oprindelige beregning på 5.066 kr. blev fastholdt efter splittet).
Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen fastsatte oprindeligt anskaffelsessummen til 5.066 kr. I forbindelse med klagesagsbehandlingen fandt Skattestyrelsen dog den korrekte børskurs i NOK pr. 1. april 2016, hvilket førte til en revideret anskaffelsessum på 8.366 kr. Skattestyrelsen anførte, at de historiske børskurser, der generelt findes, er justeret for efterfølgende aktiesplit, og kursen derfor skal anvendes på den beholdning, som klageren havde efter splittet (2.000 aktier).
Skattestyrelsen præsenterede følgende kursdata for aktien:
| Dato | Børskurs i NOK | Kurs på NOK | Børskurs i DKK |
|---|---|---|---|
| 01.04.2016 |
| 5,30 |
| 78,92 |
| 4,18 |
Dermed blev anskaffelsessummen opgjort til 2.000 aktier x 4,18 kr. (4,1829 kr. præcist) = 8.366 kr.
Landsskatteretten stadfæstede den reviderede anskaffelsessum fastsat af Skattestyrelsen og nedsatte derved klagerens aktieavance.
Retten henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 37, jf. Selskabsskatteloven § 4a og Kildeskatteloven § 9, og bekræftede, at aktierne skulle værdiansættes til handelsværdien pr. 1. april 2016. Da Skattestyrelsen havde oplyst, at de historiske børskurser tager højde for det omvendte split, som fandt sted den 30. maj 2016, skulle den fundne kurs (4,18 DKK) anvendes på den beholdning klageren havde efter splittet.
Landsskatteretten fastsatte anskaffelsessummen for de 2.000 aktier til 8.366 kr. Afståelsessummen i 2018 udgjorde 17.741 kr. Avancen blev således beregnet i overensstemmelse med Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2 til:
17.741 kr. (Afståelsessum) - 8.366 kr. (Anskaffelsessum) = 9.375 kr. (Avance)
Skattestyrelsens oprindeligt beregnede avance på 12.675 kr. blev herefter nedsat til 9.375 kr.

Sagen omhandler værdiansættelsen af unoterede anparter i et polsk selskab i forbindelse med ejerens fraflytning fra Danmark. Uenigheden bestod i, hvordan handelsværdien af anparterne skulle fastsættes for at opgøre fraflytterskatten i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 38.
Skattestyrelsen havde forhøjet værdien af anparterne markant baseret på en EV/EBITDA-multipel-analyse med udgangspunkt i én sammenlignelig børsnoteret virksomhed. Klageren argumenterede for, at denne metode var misvisende og ikke tog højde for selskabets afhængighed af ham som person, samt at der skulle fratrækkes en markedskonform løn til ham i beregningsgrundlaget. Klageren foreslog i stedet en værdi baseret på den bogførte egenkapital med tillæg af en mindre goodwill, alternativt en beregning efter TSS-cirkulære 2000-10 (Goodwill-cirkulæret).
Der blev indhentet en syn- og skønserklæring for at vurdere anparternes handelsværdi. Skønsmanden fandt, at Skattestyrelsens metode var mangelfuld, da den var baseret på for få sammenligningsgrundlag og en utilstrækkelig rabat for selskabets størrelse og risiko. Skønsmanden var enig med klageren i, at der skulle korrigeres for en markedsmæssig løn til ejeren.
Skønsmanden foretog en værdiansættelse ved hjælp af fire forskellige metoder:
Landsskatteretten valgte at følge syn- og skønserklæringen og fastsatte værdien af anparterne i overensstemmelse med den beregning, skønsmanden havde foretaget efter Goodwill-cirkulæret. Dette resulterede i en væsentlig nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse.
| Værdiansættelse | Klager | Skattestyrelsen | Landsskatteretten (Syn og skøn) |
|---|---|---|---|
| Værdi af anparter (kr.) | 10.129.052 | 20.249.271 | 13.373.067 |
| Beregnet aktieavance (kr.) | 10.120.135 | 20.240.354 | 13.364.150 |

Sagen omhandler værdiansættelsen af en klagers unoterede aktier i fonden Buyouts 2010 [virksomhed1] Ltd ved hans tilflyt...
Læs mere
Sagen drejede sig om fastsættelsen af indgangsværdien for aktier i [virksomhed1] A/S, som tilhørte boet efter [person1]....

3.750 kr. + moms pr. kursusdag
Kortet kan også anvendes til at deltage på samme kursusdag med op til 5 personer.
Kortet kan beny...
Læs mere