Kvalificerer en national specialafdeling som 'ret' i sager om fuldbyrdelse af frihedsstraffe? Afvisning af præjudiciel anmodning.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) afviste en anmodning om præjudiciel afgørelse, der blev indgivet i forbindelse med en hasteprocedure (PPU) af specialafdelingen ved Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (appeldomstolen i Arnhem-Leeuwarden, Nederlandene). Sagen drejer sig om fortolkningen af begrebet »ret« i henhold til artikel 267 TEUF i relation til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger.

Sagen vedrører S.A.H., en irakisk statsborger bosiddende i Nederlandene, som blev idømt en frihedsberøvende foranstaltning (retspsykiatrisk behandling) i Sverige. Efter anmodning om overførsel til Nederlandene skulle den nederlandske Minister van Veiligheid en Justitie (ministeren for sikkerhed og justitsvæsen) træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse.

I henhold til nederlandsk lovgivning (WETS, artikel 2:11) skulle ministeren indhente en bedømmelse fra specialafdelingen ved appeldomstolen vedrørende afslag, tilpasning og strafbarhed, før ministeren traf sin endelige administrative afgørelse. Ministerens afgørelse blev senere anfægtet ved en civil domstol, som pålagde ministeren at foretage en fornyet vurdering. I denne fornyede vurderingsproces opstod spørgsmålet om, hvorvidt specialafdelingen overhovedet havde kompetence til at forelægge spørgsmål for Domstolen.

Hovedspørgsmål til Domstolen

Specialafdelingen ønskede primært at få afklaret:

• Om specialafdelingen, der udarbejder en bedømmelse til ministeren i en procedure, der ikke tillader den domfældtes fremmøde, er at betragte som en »ret« i henhold til artikel 267 TEUF.
• Om proceduren, herunder muligheden for fornyet bedømmelse, opfylder kravene til effektive retsmidler i henhold til chartrets artikel 47.
• Retningslinjer for tilpasning af frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til rammeafgørelsen.

Domstolen (Første Afdeling) afgjorde sagen ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement og fastslog, at anmodningen om præjudiciel afgørelse åbenbart måtte afvises.

Afvisningen skyldtes, at det forelæggende organ – specialafdelingen ved Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden – i forbindelse med den specifikke procedure ikke kunne kvalificeres som en »ret« i henhold til artikel 267 TEUF.

Domstolens begrundelse

Domstolen analyserede specialafdelingens funktionelle og strukturelle karakteristika og fandt, at selv om den opfyldte visse strukturelle krav (oprettet ved lov, permanent karakter, uafhængighed), manglede de afgørende funktionelle elementer af en dømmende instans: