Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klager, der i 2019 flyttede tilbage til Danmark og i den forbindelse blev fuldt skattepligtig, men undlod at oplyse om en udlejningsejendom i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), som var ejet sammen med ægtefællen.
Skattestyrelsen foretog en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2019 efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke havde oplyst om den udenlandske indkomst fra UAE og dermed ansås for at have handlet mindst groft uagtsomt.
Klageren gjorde krav på en række fradrag i udlejningsresultatet for 2019-2021. De væsentligste stridspunkter vedrørte udgifter afholdt umiddelbart før udlejningens start, og før klagerens fulde skattepligt den 9. juni 2019. Skattestyrelsen havde kun tilladt ægtefællen fradrag for disse præ-start-udgifter, men ikke klageren.
Landsskatteretten fandt, at klageren kunne opnå fradrag for 50 % af visse driftsomkostninger i 2019, der var nødvendige for at starte udlejningen, uanset at udgifterne var afholdt før hendes fulde skattepligt indtrådte, jf. princippet i Personskatteloven § 14, stk. 1 ved delårsbeskatning.
Godkendte yderligere fradrag (2019):
Afviste fradrag (Private udgifter):
Klageren ønskede at anvende vekselkursen ultimo året for opgørelsen og hævdede fradrag for valutakurstab. Landsskatteretten fastholdt Skattestyrelsens metode, som anvendte vekselkursen på fakturadatoerne eller relevante dateringer af indtægter, da klageren ikke havde ført løbende bogføring, jf. Bogføringsloven § 10, stk. 2. Der blev heller ikke fundet grundlag for at godkende det påståede valutakurstab.
Fradrag for gebyrer (12.375 AED) i forbindelse med førtidsindfrielse af boliglånet i 2021 blev afvist som driftsomkostninger. Selvom gebyrer kunne indgå i opgørelsen af tab/gevinst på gæld efter Kursgevinstloven § 26, stk. 3, havde klageren ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at godtgøre et fradragsberettiget tab.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2019. Landsskatteretten godkendte dog delvist klagerens fradrag i udlejningsresultatet. Resultatet blev opgjort som følger, og spørgsmålet om yderligere fradrag for forsikringsudgifter blev hjemvist til Skattestyrelsen for fornyet behandling.
"På denne baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse af indkomståret 2019 er opfyldt."
Opgørelse af udlejningsresultat (Klagerens andel, 50 %):
| Indkomstår | Skattestyrelsens oprindelige opgørelse (kr.) | Justering (kr.) | Landsskatterettens resultat (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2019 | 83.918 | -14.961 (Drift) | 68.958 |
| 2020 | 125.493 | -413 (Gebyrer) | 125.080 |
| 2021 | 57.559 | -25 (Gebyrer) | 57.534 |
Landsskatteretten fandt, at klageren handlede mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om den skattepligtige indkomst fra udlejningen af ejendommen i UAE, hvorfor genoptagelse af 2019 var berettiget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Fradrag for udgifter afholdt før indtræden af fuld skattepligt (9. juni 2019) blev godkendt, da de efter deres art var anerkendt som nødvendige driftsomkostninger for den erhvervsmæssige udlejning, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede en i Danmark fuldt skattepligtig person, der havde modtaget renteindtægter og havde udlejningsejendomme i Tyrkiet for indkomstårene 2019 og 2020. Tvisten angik primært tre forhold: For det første, om klageren skulle beskattes af renter fra tyrkiske bankkonti, som han ejede i fællesskab med sin far og bror. For det andet, om klageren havde ret til fradrag for tabt lejeindtægt og udgifter til istandsættelse af en udlejningsejendom. For det tredje, om der skulle gives lempelse for skat betalt i Tyrkiet.
Skattestyrelsen havde beskattet klageren af 1/3 af renterne fra fælleskontiene og nægtet fradrag for de påståede udgifter til ejendommen samt lempelse for udenlandsk skat grundet manglende dokumentation. Klageren argumenterede for, at han ikke var rette indkomstmodtager til renterne, da han ikke havde rådighed over kontiene, og at han havde afholdt de fratrukne udgifter.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Landsskatteretten stadfæstede, at klageren var skattepligtig af sin andel af renterne fra fælleskontiene, da han var formel medejer. Retten stadfæstede også Skattestyrelsens afslag på fradrag for tabt leje og istandsættelse på grund af utilstrækkelig dokumentation. Dog ændrede Landsskatteretten afgørelsen vedrørende lempelse for betalt skat. På baggrund af ny dokumentation fremlagt under klagesagen blev der indrømmet lempelse (credit) for den i Tyrkiet betalte skat af renteindtægterne.

Sagen omhandlede en erhvervspilots krav om fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 447.243 kr. og fradrag for dobbelt ...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i 2019 flyttede til Danmark efter en længere årrække i De Forenede Arabiske Emirater (UAE...
Læs mereGennemførelse af EU-direktiv (DAC7) om indberetningspligt for digitale platforme