Projekterende rådgivers ansvar for identifikation af risici ved trange pladsforhold i tunneludgravning

Sagen omhandler en projekterende rådgivers ansvar for at indarbejde konkrete sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i et projektmateriale vedrørende tunnelbyggeri og udgravningsarbejde. Tvisten opstod som følge af en ulykke, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om rådgiverens projektering i tilstrækkelig grad havde taget højde for de fysiske rammer i en specifik udgravning i område 61A.

Sagens faktiske omstændigheder og ulykken

Under arbejdet i en tunneludgravning skete der en ulykke, hvor en ansat fra en totalentreprenør blev klemt mellem en mindre gravemaskine og en stålbjælke. Ved Arbejdstilsynets efterfølgende gennemgang blev det konstateret, at arbejdet foregik under ekstremt trange pladsforhold.

Forholdene i udgravningen:

• Der blev benyttet en gravemaskine uden førerhus.
• Der var under én meter fra maskinens sædeflade op til den overliggende tværafstivning.
• Afstanden fra sæderyggen til tværafstivningen var blot ca. 20 cm.
• Maskinføreren var nødsaget til at køre sædet delvist ind under konstruktionen for at kunne udføre gravearbejdet.

De juridiske spørgsmål og parternes argumenter

Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt den projekterende rådgiver med sine angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes under udførelsen.

Rådgiveren argumenterede for, at der eksisterer en ansvarsfordeling, hvor entreprenøren bærer det objektive ansvar for sine egne ansatte og har pligt til at sige fra, hvis en opgave ikke kan udføres forsvarligt. De gjorde gældende, at projektet var udarbejdet i tæt samarbejde med entreprenøren og var planlagt således, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Omvendt fokuserede Arbejdstilsynet på, at projektmaterialet ikke specifikt forholdt sig til sikkerheden ved de trange pladsforhold og de dertilhørende risici.

Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til den projekterende rådgiver om straks at sikre projektets angivelser.

Nævnets vurdering af projekteringsansvaret

Nævnet vurderede, at rådgiveren ikke havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med interimskonstruktionerne i område 61A. Det blev lagt til grund, at den projekterende har en selvstændig pligt til at tage hensyn til, hvordan arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt, herunder at angive særlige risici forbundet med projektet.

Begrundelse og lovgrundlag

Nævnet lagde vægt på følgende juridiske betragtninger: