Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler de arbejdsmiljømæssige krav ved nedrivning af et asbestholdigt tag på en privat villa. Arbejdet blev udført af tre bekendte til husejeren som en vennetjeneste uden nogen form for økonomisk modydelse. Under arbejdet blev de asbestholdige skiffereternitplader afmonteret manuelt med brækjern, hvilket medførte, at pladerne knækkede og blev knust, hvilket skabte støvende arbejde.
Ved et tilsynsbesøg konstaterede Arbejdstilsynet, at arbejdet med det asbestholdige tag foregik uden de foreskrevne arbejdshygiejniske faciliteter. Boligejeren havde i forbindelse med projektet:
Det centrale spørgsmål i sagen er, om en privatperson kan anses som arbejdsgiver i arbejdsmiljølovgivningens forstand, når der er tale om frivillig og ubetalt hjælp fra venner på egen bolig. Boligejeren argumenterede for, at der udelukkende var tale om en vennetjeneste, og at han hverken driver virksomhed fra adressen eller har et CVR-nummer. Der blev desuden rejst spørgsmål om, hvorvidt de specifikke krav til dobbelte omklædningsrum og badefaciliteter finder anvendelse i denne kontekst.
Arbejdsmiljøklagenævnet stadfæstede Arbejdstilsynets afgørelse og fastholdt påbuddet om straks at sikre korrekte omklædnings- og badefaciliteter for de ansatte.
Nævnet vurderede, at boligejeren i juridisk forstand optrådte som arbejdsgiver efter Arbejdsmiljøloven § 2. Det blev lagt til grund, at arbejdet blev udført i ejerens interesse, og at han udøvede instruktionsbeføjelse samt stillede nødvendigt materiel til rådighed. Ifølge nævnet har det ingen betydning for ansvaret, at der ikke udbetales løn, eller at ejeren ikke driver en egentlig virksomhed.
Da der var tale om støvende asbestarbejde, fandt nævnet, at arbejdet skulle udføres under skærpede hygiejniske forhold i henhold til Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet § 24. Nævnet præciserede, at ejeren som arbejdsgiver er ansvarlig for, at de ansatte har adgang til:
Nævnet understregede, at arbejdet altid skal planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt jf. Arbejdsmiljøloven § 38, og at Arbejdstilsynet har hjemmel til at give påbud om at bringe sådanne forhold i orden straks i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77.
Ny viden fra et projekt om luftmålinger af asbeststøv indebærer, at nedrivning af asbestholdige bølgetage fremover skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og at der skal bruges åndedrætsværn under arbejdet.
Sagen omhandlede, hvorvidt to litauiske underentreprenører, [person1] og [person2], skulle anses for lønmodtagere i det danske selskab [virksomhed1] ApS, og dermed om selskabet var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger til dem. SKAT havde pålagt selskabet at trække og indberette A-skat fra den 1. november 2015, idet de anså [person1] og [person2] for lønmodtagere.
Selskabet [virksomhed1] ApS havde siden 2011 samarbejdet med det litauiske firma [virksomhed2], ejet af [person1]. Fra medio marts 2015 startede [person1]s søn, [person2], sin egen virksomhed, [virksomhed3], og fortsatte samarbejdet med [virksomhed1] ApS. Kontrakterne mellem parterne omhandlede primært skæring af skrotstål og angav en fast kontraktsum, der dog var estimeret ud fra en timeløn på 140 kr. pr. time.
Virksomheder skal fremover være autoriseret, hvis de skal nedrive asbestholdigt materiale. Det har Folketinget netop vedtaget.
I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.
Ved kontrolbesøg oplyste [person1] og [person2], at deres virksomheder kun arbejdede i Danmark, og at [virksomhed1] ApS var deres eneste danske kunde. De havde ingen kunder i Litauen. De arbejdede typisk 3 uger i Danmark og 1-2 uger i Litauen, hvor de normalt ikke arbejdede. [virksomhed1] ApS betalte for logi, når arbejdet foregik langt fra [by1]. [person1] og [person2] medbragte eget skæreudstyr, værktøj, sikkerhedsudstyr og arbejdstøj, mens [virksomhed1] ApS stillede kran og stilladser til rådighed. [virksomhed1] ApS havde også betalt for deres specialuddannelser, herunder svejsecertifikater.
[person4] fra [virksomhed1] ApS og formanden [person5] førte regelmæssigt og dagligt tilsyn med [person1]s og [person2]s arbejde. De bestemte, hvordan og hvornår arbejdet skulle udføres, og kunne sende dem hjem, hvis sikkerhedsforskrifter ikke blev overholdt. Selvom [person1] og [person2] selv fordelte arbejdet indbyrdes, arbejdede de side om side med [virksomhed1] ApS's egne ansatte og danske underentreprenører på de samme projekter.
SKAT anså [person1] og [person2] for lønmodtagere i tjenesteforhold hos [virksomhed1] ApS. SKAT lagde vægt på, at de ikke havde fast driftssted i Danmark, at deres arbejde var en integreret del af [virksomhed1] ApS's aktiviteter, og at de ikke bar nogen reel økonomisk risiko. Desuden var [virksomhed1] ApS deres eneste kunde, og selskabet udøvede løbende instruktion, ledelse og kontrol. SKAT fremhævede, at vederlaget reelt var baseret på tidsforbrug (timeløn på 140 kr.), hvilket var kendetegnende for lønmodtagerforhold, og at udgifterne til værktøj og værnemidler ikke var væsentligt højere end normalt for lønmodtagere. SKAT mente, at den lave timeløn ikke levnede plads til dækning af betydelige erhvervsmæssige udgifter eller ansættelse af medarbejdere. SKAT afviste, at SKM2011.655.BR var direkte sammenlignelig.
Selskabet påstod, at [person1] og [person2] skulle anses for selvstændige erhvervsdrivende. De argumenterede med, at parterne selv tilrettelagde, ledte og fordelte arbejdet, og at de bar den økonomiske risiko for arbejdsopgaverne, herunder erstatningsansvar for mangler. Selskabet fremhævede, at parterne selv afholdt udgifter til skæreredskaber og sikkerhedsudstyr, og at udgifter til kost og logi kun blev refunderet i ubetydeligt omfang. De var hyret på projektbasis, ikke kontraktuelt forpligtet til kun at arbejde for [virksomhed1] ApS, og kunne frit antage medhjælp. Desuden var der ikke aftalt opsigelsesvarsel, og vederlaget blev først erlagt ved arbejdets fuldførelse. Selskabet henviste til kriterierne i Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven og mente, at parterne opfyldte de fleste parametre for selvstændig virksomhed. Selskabet kritiserede også SKATs lange sagsbehandlingstid.
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at LB Forsikring A/S har afvist at dække en ansvarsskade på en joll...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forebygge smittespredning med covid-19 i boliger, som arbejdsgivere stiller til rådig...
Læs mereLov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte
Alpha Insurance: Afslag på dækning for personskade forvoldt af pony under foreningsarrangement
