Pressenævnet udtaler kritik af Frihedens Stemme for identifikation af 15-årig i sag om jødehad

Sagen omhandler en klage over mediet Frihedens Stemme for en artikel publiceret i juli 2022. Artiklen, der bar titlen ”Teenagedreng amok i jødehad: “Er du fucking jøde?””, omhandlede en hændelse, hvor en dengang 15-årig dreng fremsatte antisemitiske udtalelser over for en navngiven politiker fra Parti X.

Sagens baggrund og de identificerende oplysninger

Frihedens Stemme bragte i artiklen klagerens fulde navn samt to genkendelige portrætbilleder af ham. Derudover indeholdt artiklen oplysninger om klagerens mor, herunder hendes fulde navn, hendes profession som rejseblogger og hendes tidligere ansættelsesforhold. Mediet inkluderede desuden skærmprint fra moderens private blog.

Parternes påstande og argumenter

Klageren, som var mindreårig på hændelsestidspunktet, anførte gennem sine repræsentanter, at:

• Offentliggørelsen af hans navn og billede skete uden forældrenes samtykke.
• Identifikationen i en så belastende sammenhæng var stærkt krænkende og uforholdsmæssig.
• Omtalen havde ført til direkte trusler mod hans liv i mediets kommentarfelt.

Frihedens Stemme forsvarede offentliggørelsen med følgende argumenter:

• Der var en væsentlig samfundsmæssig interesse i at dokumentere antisemitisme.
• Klageren havde selv medvirket til videoen og var bevidst om, at han blev filmet.
• Adfærden var så grov, at personens unge alder ikke burde medføre anonymitet.

Klageren anmodede efterfølgende om at få artiklen slettet eller anonymiseret, hvilket mediet afviste med henvisning til deres redaktionelle frihed og emnets betydning.

Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Frihedens Stemme for at have tilsidesat god presseskik på flere punkter.

Beskyttelse af mindreårige og privatlivets fred

Nævnet anerkender, at dokumentation af antisemitisme har almen interesse. Dog fastslår nævnet, at medier skal udvise særlig varsomhed, når børn og unge gøres til genstand for omtale. Selvom klageren var fremkommet med grove udtalelser, vurderede nævnet, at han som 15-årig ikke kunne antages at have været fuldt bevidst om de vidtrækkende konsekvenser af eksponeringen.

Nævnet fandt, at Frihedens Stemme krænkede klagerens privatliv ved at bringe hans navn og billede uden forældrenes samtykke. Denne vurdering støttes af Medieansvarsloven § 34.

Manglende efterlevelse af sletningsanmodning