Search for a command to run...
Dato
16. december 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20221037525
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler klager fra tre eksperter over deres medvirken i DR-programserien ”Ellen Imellem”, der blev publiceret på dr.dk og P3’s YouTube-kanal. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt de medvirkende gav samtykke på et tilstrækkeligt informeret grundlag, og om de efterfølgende kunne trække dette samtykke tilbage. Programserien benyttede et særligt format, hvor en DR-journalist foretog interviewet, mens en skjult person i et andet lokale dikterede alle spørgsmål gennem en øresnegl. De medvirkende eksperter var ikke bekendt med, at det i virkeligheden var personer med et direkte fagligt eller personligt modsætningsforhold til dem, der styrede samtalen og stillede spørgsmålene. De tre konkrete sager involverede henholdsvis en astrofysiker, der blev interviewet om fladjordsteori af en fladjords-tilhænger, en sundhedsdebattør, der blev udspurgt om fedme af en tykaktivist, og en evolutionshistoriker, der diskuterede evolution med en kreationist. Forud for optagelserne modtog klagerne skriftlig information om, at programmerne ville have en underholdende tone med satiriske elementer og overraskende spørgsmål. DR oplyste dog ikke, at interviewet reelt ville blive styret af en skjult modpart via øresnegl. Da klagerne efter optagelserne blev bekendt med det reelle setup og de hemmelige intervieweres identitet, protesterede de over deres medvirken. De anførte, at de var blevet ført bag lyset og havde deltaget på et misvisende grundlag, hvilket de betragtede som en overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.
Pressenævnet har udtalt kritik af DR for at bringe de tre udsendelser uden de medvirkendes samtykke. Nævnet fastslår, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Nævnet lægger vægt på, at informationen givet forud for optagelserne var utilstrækkelig til, at klagerne kunne gennemskue programmets reelle format. Det fremgår af begrundelsen, at det ikke var retvisende at beskrive setup'et som en journalist, der fik hjælp af en tilrettelægger, når interviewet reelt blev dikteret af en gæst med et modsætningsforhold til den medvirkende. Pressenævnet udtaler: ”Klagerne kunne på baggrund af oplysningerne således ikke forventes at være klar over, at de reelt ville blive interviewet af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold”. Nævnet vurderer desuden, at hensynet til satire eller offentlig interesse ikke kunne overstige eksperternes krav på at vide, hvilken sammenhæng de stillede deres faglighed til rådighed i. Som følge af afgørelsen, jf. Medieansvarsloven § 43, pålægges DR at offentliggøre nævnets kritik på både DRTV og YouTube. Offentliggørelsen skal ske i form af en selvstændig video og tekstmarkering ved de relevante afsnit, jf. Medieansvarsloven § 49, så offentligheden bliver gjort bekendt med kritikken af mediets fremgangsmåde.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen vedrører en klage over DR3-programserien ”Find Stein Baggers penge”, der i seks afsnit undersøgte skæbnen for de 200 millioner kroner, som forsvandt i forbindelse med IT Factory-skandalen. Klageren, en forretningsmand med tilknytning til selskabet Media Power Inc., mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at fremstille ham som involveret i økonomisk kriminalitet og trusler uden tilstrækkeligt faktuelt grundlag.
Programserien kortlagde pengestrømme fra IT Factory gennem Mikael Ljungmans selskaber til Media Power, som var stiftet og kontrolleret af klageren. Et centralt punkt i udsendelserne var otte patentansøgninger, hvor Mikael Ljungman oprindeligt stod som medopfinder, men senere blev slettet, hvorefter klageren stod som eneejer. Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt dette var et forsøg på at slette forbindelsen til de forsvundne midler fra IT Factory.
Klageren anførte gennem sin advokat, at:
DR forsvarede udsendelserne med henvisning til den store samfundsmæssige interesse i IT Factory-sagen. Mediet argumenterede for, at de benyttede kilder var troværdige, og at klageren gentagne gange var blevet tilbudt at medvirke og kommentere påstandene, hvilket han afslog. DR fremhævede desuden, at de loyalt havde refereret klagerens benægtelser, selvom hans skriftlige svar var markeret som strengt fortrolige.

Indslaget i tv-programmet ”Station 2 - Politirapporten” følger Københavns Vestegns Politi under en kontrol, hvor en bil ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Brøndby Kommune over radiodokumentaren ”Den Brændende Mand”, som blev sendt på Radio24syv i...
Lov om ændring af lov om ophavsret (Implementering af DSM- og SatCab-II-direktiverne)

Pressenævnets kritik af DR for vildledende sammenklipning i program om kontroversielle lysernæringskurser