Pressenævnet udtaler kritik af DR for vildledende samtykke og brug af skjult interviewer i ”Ellen Imellem”

Sagen omhandler klager fra tre eksperter over deres medvirken i DR-programserien ”Ellen Imellem”, der blev publiceret på dr.dk og P3’s YouTube-kanal. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt de medvirkende gav samtykke på et tilstrækkeligt informeret grundlag, og om de efterfølgende kunne trække dette samtykke tilbage. Programserien benyttede et særligt format, hvor en DR-journalist foretog interviewet, mens en skjult person i et andet lokale dikterede alle spørgsmål gennem en øresnegl. De medvirkende eksperter var ikke bekendt med, at det i virkeligheden var personer med et direkte fagligt eller personligt modsætningsforhold til dem, der styrede samtalen og stillede spørgsmålene. De tre konkrete sager involverede henholdsvis en astrofysiker, der blev interviewet om fladjordsteori af en fladjords-tilhænger, en sundhedsdebattør, der blev udspurgt om fedme af en tykaktivist, og en evolutionshistoriker, der diskuterede evolution med en kreationist. Forud for optagelserne modtog klagerne skriftlig information om, at programmerne ville have en underholdende tone med satiriske elementer og overraskende spørgsmål. DR oplyste dog ikke, at interviewet reelt ville blive styret af en skjult modpart via øresnegl. Da klagerne efter optagelserne blev bekendt med det reelle setup og de hemmelige intervieweres identitet, protesterede de over deres medvirken. De anførte, at de var blevet ført bag lyset og havde deltaget på et misvisende grundlag, hvilket de betragtede som en overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Pressenævnet har udtalt kritik af DR for at bringe de tre udsendelser uden de medvirkendes samtykke. Nævnet fastslår, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Nævnet lægger vægt på, at informationen givet forud for optagelserne var utilstrækkelig til, at klagerne kunne gennemskue programmets reelle format. Det fremgår af begrundelsen, at det ikke var retvisende at beskrive setup'et som en journalist, der fik hjælp af en tilrettelægger, når interviewet reelt blev dikteret af en gæst med et modsætningsforhold til den medvirkende. Pressenævnet udtaler: ”Klagerne kunne på baggrund af oplysningerne således ikke forventes at være klar over, at de reelt ville blive interviewet af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold”. Nævnet vurderer desuden, at hensynet til satire eller offentlig interesse ikke kunne overstige eksperternes krav på at vide, hvilken sammenhæng de stillede deres faglighed til rådighed i. Som følge af afgørelsen, jf. Medieansvarsloven § 43, pålægges DR at offentliggøre nævnets kritik på både DRTV og YouTube. Offentliggørelsen skal ske i form af en selvstændig video og tekstmarkering ved de relevante afsnit, jf. Medieansvarsloven § 49, så offentligheden bliver gjort bekendt med kritikken af mediets fremgangsmåde.