Pressenævnet frifinder Berlingske i klagesag om folketingskandidats brug af politiuniform på sociale medier

Sagen omhandler en klage fra en politiassistent, der også var opstillet som folketingskandidat for et politisk parti. Klagen retter sig mod en artikel i Berlingske med titlen ”Politiet: Folketingskandidat skal droppe uniform på Facebook”, som blev publiceret i august 2022.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

Artiklen beskrev, hvordan klageren havde lagt et billede af sig selv iført politiuniform op på sin politiske Facebook-profil i forbindelse med sin valgkamp. Berlingske citerede i den forbindelse Frederiksborg Amts Avis for, at klagerens arbejdsgiver, Nordsjællands Politi, havde meddelt, at dette var i strid med korpsets retningslinjer. Ifølge retningslinjerne må ansatte ikke benytte profilbilleder i uniform på sociale medier, da det kan gøre det svært for borgerne at skelne mellem privatpersonen og politiets repræsentant.

Klagepunkter og parternes argumenter

Klageren anførte i sin klage til Pressenævnet, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik på følgende punkter:

• Ukorrekte citater og tolkninger: Klageren reagerede mod formuleringen ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke”, som han mente var opdigtet af journalisten.
• Fejlagtig stillingsbetegnelse: Artiklen omtalte ham som ”politibetjent”, selvom hans korrekte rang er ”politiassistent”.
• Ytringsfrihed: Klageren mente desuden, at politiets interne regler på området var i strid med grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed.

Berlingske forsvarede artiklen med, at den omtalte formulering var en presseetisk forsvarlig opsummering af sagens kerne: At klageren troede, det var i orden at bruge billedet, indtil arbejdsgiveren greb ind. Mediet rettede desuden stillingsbetegnelsen og indsatte en rettelsesnote kort efter offentliggørelsen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske i sagen.

Nævnets vurdering af formuleringer og redigeringsret

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det ifølge Medieansvarsloven § 34 er mediet og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen. Nævnet vurderede, at formuleringen ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” ikke var et citat, men derimod journalistens sammenfattende vurdering af forløbet. Da klageren selv havde bekræftet, at han ikke kendte til de specifikke retningslinjer før påbuddet, holdt beskrivelsen sig inden for redaktørens redigeringsret.

Vurdering af faktiske oplysninger

Vedrørende den forkerte stillingsbetegnelse udtalte nævnet: