Frihedens Stemme kritiseres for manglende partshøring i sag om kobling mellem private tweets og ansættelsesforhold

Sagen omhandler en række artikler bragt af mediet Frihedens Stemme i sommeren 2022, som fokuserede på en hospitalsansat medarbejder fra [Hospitalet] i [Bynavn]. Artiklerne tog udgangspunkt i klagerens private ytringer på det sociale medie Twitter, hvor han i skarpe vendinger havde kommenteret på navngivne politikere og en journalist med udtryk som "genfejl", "dement" og "stikkersvin".

Kobling mellem privatliv og professionelt virke

I de påklagede artikler blev disse Twitter-opslag systematisk sat i forbindelse med klagerens professionelle virke som sundhedsperson. Mediet valgte blandt andet at:

• Offentliggøre klagerens autorisations-ID og detaljer om hans ansættelsessted.
• Inkludere grafikker, der lignede medarbejderkort fra hospitalet.
• Indsætte direkte links til Styrelsen for Patientsikkerhed med opfordringer til læserne om at indgive bekymringshenvendelser over klageren.
• Fremhæve klagerens politiske medlemskab af [Parti X] som en del af artiklernes vinkling.

Parternes argumenter under sagens forløb

Klageren anførte, at citaterne var taget ud af deres oprindelige sammenhæng, og at flere af dem var flere år gamle. Han mente, at artiklerne udgjorde en grov krænkelse af hans privatliv og en bevidst hetz, der havde til formål at skade hans professionelle omdømme og skabe utryghed omkring hans person som sundhedsfaglig medarbejder. Han påpegede endvidere, at han på intet tidspunkt udtalte sig på vegne af sin arbejdsplads.

Frihedens Stemme forsvarede udgivelserne med, at oplysningerne var hentet fra en åben profil på Twitter og dermed var offentligt tilgængelige. Mediet argumenterede for, at det var i offentlighedens interesse at belyse, hvordan en person med ansvar for patienters sundhed ytrer sig i den offentlige debat, da det ifølge mediet kunne rejse tvivl om klagerens faglige objektivitet over for patienter med andre politiske holdninger.

Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet vurderede, at mediet havde fejlet ved ikke at give klageren mulighed for at kommentere på de alvorlige beskyldninger før offentliggørelse.

Nævnets juridiske vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:

• Manglende forelæggelse: Selvom de faktiske Twitter-citater var offentlige, udgjorde artiklernes systematiske kobling til klagerens ansættelse, fremvisningen af autorisationsoplysninger og den direkte opfordring til at anmelde ham til myndighederne så alvorlige og potentielt skadelige beskyldninger, at de i medfør af skulle have været forelagt for klageren før publicering.