Strakspåbud til arbejdsgiver for manglende renholdelse af fælles facadestillads

Sagen omhandler således grænsefladen mellem den enkelte arbejdsgivers pligter og de fælles aftaler, der indgås på tværs af virksomheder på en byggeplads.

Arbejdsmiljøklagenævnet har valgt at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse med en præcisering. Afgørelsen indebærer et strakspåbud til virksomheden om at sikre, at de aftalte foranstaltninger for fællesområderne iværksættes, vedligeholdes, og at der føres effektivt tilsyn hermed.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at det i Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) eksplicit var aftalt, at virksomheden havde ansvaret for renholdelsen af de fælles arealer på stilladset. Da Arbejdstilsynet konstaterede betydelige mængder byggestøv, fandt nævnet det godtgjort, at aftalen ikke var blevet efterlevet i praksis.

I forhold til virksomhedens argument om de øvrige entreprenørers ansvar, præciserede nævnet følgende:

• En arbejdsgiver på en byggeplads har en selvstændig pligt til at sørge for, at aftalte foranstaltninger for fællesområder faktisk fungerer, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 6.
• Det forhold, at andre arbejdsgivere også kan være forpligtede, fritager ikke den ansvarlige virksomhed for deres specifikke tilsyns- og vedligeholdelsespligt.
• Manglende renholdelse medfører risiko for unødig påvirkning fra stoffer og materialer, hvilket strider mod Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 16.

Konklusion

Nævnet konkluderede, at arbejdet ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Lov om arbejdsmiljø § 38. Påbuddet blev givet med hjemmel i Lov om arbejdsmiljø § 77, da der var tale om en overtrædelse af de gældende arbejdsmiljøregler for fælles byggepladsarealer.

Uklarhed om det juridiske ansvar

Et væsentligt element i sagen var spørgsmålet om, i hvilken egenskab virksomheden modtog påbuddet. Arbejdstilsynet henviste oprindeligt til reglerne om ansvar for foranstaltninger i fællesområder efter aftale med bygherren. Under sagens forløb opstod der dog tvivl om, hvorvidt dette var den korrekte juridiske hjemmel, eller om påbuddet i stedet skulle have været givet med henvisning til de generelle regler om arbejdets udførelse og forebyggelse af påvirkning fra stoffer og materialer.

Virksomheden påklagede afgørelsen, hvilket førte til en fornyet gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og det juridiske grundlag for påbuddet.