Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en bygherres forpligtelser i forbindelse med udarbejdelsen af en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) under projekteringen og udbuddet af et større brobyggeprojekt. Byggepladsen var karakteriseret ved at have mindst to virksomheder beskæftiget samtidigt med over ti ansatte, hvilket udløste særlige krav til koordinering og planlægning.
Arbejdet på lokationen omfattede blandt andet opsætning af broens dragere, hvilket indebar montering af tunge præfabrikerede elementer. Denne type arbejde betragtes som særligt farligt og kræver derfor nøje planlægning i forhold til de sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
I det udsendte udbudsmateriale var der vedlagt en PSS. Bygherren havde i denne plan angivet følgende tidsmæssige rammer:
Der forelå dog ikke en detaljeret tidsplan, der angav hvornår de enkelte arbejdsgivere havde specifikke opgaver på pladsen, eller hvor meget tid der var afsat til de enkelte arbejdsfaser. Navnlig manglede der en oversigt over de perioder, hvor der skulle foregå arbejde med særlig fare.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om kravet til en tidsplan i en PSS er opfyldt, hvis de nødvendige informationer kan findes spredt i det øvrige udbudsmateriale eller som bilag. Bygherren argumenterede for, at det samlede udbudsmateriale var fyldestgørende, og at der forelå en forsvarlig plan længe før selve byggefasen påbegyndtes.
Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse om, at bygherren har overtrådt reglerne i arbejdsmiljølovgivningen.
Nævnet vurderede, at PSS'en i udbudsmaterialet var mangelfuld, da den ikke indeholdt en tilstrækkelig tidsplan. For at opfylde kravene i Bekendtgørelse om bygherrens pligter § 10, nr. 2, skal en tidsplan i PSS'en specifikt angive:
Nævnet lagde afgørende vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt, at oplysningerne findes andre steder i udbudsmaterialet. PSS'en skal fungere som et samlet hele, der giver et hurtigt og let overblik for de enkelte aktører på byggepladsen. Dette er nødvendigt for, at de enkelte entreprenører kan planlægge deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Afgørelsen blev truffet med henvisning til bygherrens generelle pligt til at koordinere foranstaltninger for sikkerhed jf. Lov om arbejdsmiljø § 37, stk. 1 og pligten til at medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt jf. Lov om arbejdsmiljø § 37, stk. 6.
| Manglende element | Konsekvens af manglen |
|---|---|
| Detaljeret tidsplan | Manglende overblik over overlap mellem faggrupper |
| Specifikke perioder for farligt arbejde | Øget risiko ved montering af tunge elementer |
| Samlet dokumentation | Svækkelse af koordinatorrollen i projekteringsfasen |
Nævnet stadfæstede derfor, at bygherren ikke havde opfyldt sin pligt til at udarbejde en fyldestgørende plan under projekteringen.

En ny model for specialeplanlægning skal rykke behandlingen tættere på patienterne og give regionerne mere fleksibilitet, så ventetiderne forkortes. Planen skal samtidig sikre, at sygehusene også i fremtiden leverer behandling af højeste kvalitet.

Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod social dumping og forbedre arbejdsmiljøet på byggepladser. Det udmønter en politisk aftale fra maj 2024 ved at indføre en ny beføjelse til Arbejdstilsynet om at udstede et såkaldt entreprenørstop samt ved at forhøje bødeniveauet for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 77 a, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at påbyde en entreprenør at standse alt arbejde på en byggeplads, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren selv eller af underentreprenører. Dette påbud, kaldet entreprenørstop, kan gives under specifikke betingelser:
Ekspertpanel anbefaler en gennemgribende modernisering af det danske beredskab med fokus på ti strategiske indsatsområder for at imødegå klimaforandringer og nye sikkerhedstrusler.
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.
Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om varslet og påbuddet om entreprenørstop. Påbuddet gælder for alle underentreprenører, uanset deres placering i kæden, og selvom de ikke tidligere har modtaget påbud.
Undtagelser fra entreprenørstop:
Genoptagelse af arbejde: Efter et entreprenørstop skal entreprenøren skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan arbejdsmiljøproblemerne er rettet op, og hvordan samarbejdet om forebyggelse vil sikres. Arbejdstilsynet vil herefter snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af meddelelsen, foretage en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Arbejdet kan først genoptages, når Arbejdstilsynet har meddelt entreprenøren herom.
Bygherrens ansvar: Reglerne om entreprenørstop gælder også, hvis bygherren selv er entreprenør og udfører arbejde på byggepladsen.
Lovforslaget skærper det eksisterende bødeniveau for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen:
Klage over et påbud om entreprenørstop vil ikke have opsættende virkning, hvilket betyder, at påbuddet skal efterkommes, selvom det er påklaget.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025 for så vidt angår forhøjelse af det eksisterende bødeniveau. Reglerne om entreprenørstop (§ 1, nr. 1-5 og 7) træder i kraft den 1. januar 2026, hvilket giver virksomhederne tid til at indrette sig efter de nye bestemmelser. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025 i ...
Læs mereDette lovforslag etablerer for første gang en generel lovgivning i Danmark, der stiller specifikke krav til arbejdsgiver...
Læs mere
Danica Pension: Afslag på fortsat udbetaling ved tab af erhvervsevne efter fleksjob - sag nr. 99654