Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene for unge under 18 år på et autoværksted, hvor Arbejdstilsynet gennemførte et tilsynsbesøg i februar 2024. Ved besøget blev det konstateret, at virksomheden beskæftigede undervisningspligtige unge til rengøringsopgaver.
De unge medarbejdere var ansat til at udføre lettere rengøring. Under tilsynet blev det observeret, at de benyttede en gulvvaskemaskine på værkstedsarealet. Dette arbejde fandt sted, mens værkstedet var i drift, hvilket indebar, at de unge færdedes i nærheden af:
Det centrale juridiske spørgsmål er, om de unges arbejde overholdt de særlige beskyttelsesregler for undervisningspligtige. Virksomheden har klaget over afgørelsen og anført følgende argumenter:
| Punkt | Virksomhedens argumentation |
|---|---|
| Hjemmel | Virksomheden mener, at lettere rengøring er tilladt, og at påbuddet savner juridisk grundlag. |
| Politiske hensyn | Der henvises til aktuelle politiske ønsker om at give unge flere muligheder for at arbejde. |
| Arbejdets karakter | Virksomheden anser ikke rengøringen for at være i "farlig nærhed" af maskinerne. |
Arbejdstilsynet fastholdt derimod, at tilstedeværelsen af kørende maskiner i sig selv udgør en risiko, som reglerne skal beskytte de unge imod.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse. Virksomheden pålægges straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
Nævnet vurderer, at Arbejdsmiljøloven § 60, stk. 1 ikke blev overholdt, da de unge arbejdede i nærheden af maskiner i drift. Ifølge Ungebekendtgørelsen § 29, stk. 2 må undervisningspligtige som udgangspunkt ikke opholde sig i farlig nærhed af maskiner.
Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet afviste argumentet om politiske strømninger med henvisning til, at både Arbejdstilsynet og nævnet er strengt bundet af den gældende lovgivning. Afgørelsen om straks-påbud er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Arbejdstilsynet præciserer reglerne for unges fritidsjob, så det er klart, at de gerne må arbejde som fejepersoner i nærheden af maskiner, når sikkerheden er i orden.


Dette lovforslag har til formål at implementere dele af en politisk aftale om flere unge i fritidsjob, nedlægge arbejdsmiljøcertifikatordningen og justere reglerne om årsløn i arbejdsskadesikringsloven samt foretage en række administrative ændringer i forskellige love. Formålet er at fjerne barrierer for unge, der ønsker fritidsjob, modernisere arbejdsmiljølovgivningen og sikre et mere retvisende og forenklet arbejdsskadesystem.
Den 1. januar 2026 trådte en ny bekendtgørelse om unges arbejde i kraft. Den skal skabe flere muligheder for fritidsjob for unge.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ophæver forbudslisten mod maskiner for at få flere unge i fritidsjob. Fra 2026 skal arbejdsgiverne selv vurdere sikkerheden ved brug af maskiner som græsslåmaskiner og gulvvaskere.
Lovforslaget ændrer arbejdstidsreglerne for unge, så 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23. Dette giver arbejdsgivere større fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden, dog med fortsat fokus på den unges samlede arbejdstid og sikkerhed.
Arbejdsmiljøcertifikatordningen nedlægges, hvilket betyder, at virksomheder ikke længere kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens regler. Virksomheder vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for tilsyn, og undtagelsen fra grundtilsyn bortfalder. Beskæftigelsesministeren får dog mulighed for at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat (f.eks. ISO 45001).
Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser udvides. Tilsynet får mulighed for at vejlede direkte til ansatte og andre målgrupper, f.eks. nyuddannede eller forældre til unge med fritidsjob. Der skabes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger fra indkomstregistret til brug for denne vejledning. Desuden får Arbejdstilsynet et klart retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for tilsynets virksomhed, for at sikre fortrolighed for ansatte. Endelig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen, f.eks. til at identificere risikobrancher eller forbedre sagsbehandling.
En række justeringer foretages i reglerne for fastsættelse af årsløn for at sikre en mere retvisende beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Dette omfatter præciseringer for:
Desuden præciseres det, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt før arbejdsskadens anmeldelse, og at arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes årslønnen ved beregning af både erstatning og uddannelsesgodtgørelse. Voldsskadeforsikringen vil fremover omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvilket giver forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder mulighed for at udbetale erstatning uden en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endelig tydeliggøres det, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange oplysninger af betydning for sagsbehandlingen.
Loven opdaterer organisationsnavne i Arbejdsrettens sammensætning som følge af fusioner (f.eks. til Fagbevægelsens Hovedorganisation). Der indføres hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. Desuden kodificeres praksis for forrentning af bod, så bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, hvilket letter international inddrivelse af renter.
Loven opdaterer ligeledes organisationsnavne i forligsmandsloven. Forligsinstitutionens årlige indberetningspligt til beskæftigelsesministeren ophæves for at afbureaukratisere. Endelig ændres sprogbrugen fra 'hæfte' til 'fængsel' i straffebestemmelserne for at modernisere lovteksten.
Undervisningspligtens ophør fremrykkes fra den 31. juli til med udgangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet 9. klassetrin. Dette gør det muligt for unge at påbegynde fritidsjob fra den 1. juli, hvor de overgår til arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige.
Loven præciserer, at den kommunale vejledning til unge kan inddrage fritidsjob med henblik på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannelsesvalg.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog har visse ændringer i arbejdsskadesikringsloven, især vedrørende årsløn og voldsskadeforsikring, bagudrettet virkning for sager om arbejdsulykker indtrådt fra den 1. juli 2024 (eller 1. januar 2025 for voldsskadeforsikring) og erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. juli 2024. Dette sikrer, at de begunstigende ændringer får virkning for flest mulige sager og retter op på utilsigtede konsekvenser af tidligere lovændringer.
Formålet med dette lovforslag er at implementere EU-direktiv 2014/112 om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer ...
Læs mereDette udkast til en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet har til formål at ændre reglerne for unges arbejde. Ændringerne i...
Læs mere