Stadfæstelse af beskatning for maskeret udbytte ved manglende dokumentation for selskabsoverførsler

Sagen omhandler Skattestyrelsens ansættelse af maskeret udbytte for indkomstårene 2008 og 2009 til en klager, der siden 2008 har haft fast bopæl i Danmark. Sagen udspringer af oplysninger fra ”Panama Papers” lækket, som Skattestyrelsen købte i 2016, og yderligere oplysninger indhentet via bistandsanmodning til Luxembourg.

Faktiske forhold

Klageren var ”Beneficial owner” af to Panama-registrerede selskaber, [virksomhed1] og [virksomhed2] S.A., som ikke var underlagt regnskabspligt i Panama. Klageren havde uindskrænket fuldmagt til at tegne og lede selskaberne samt råde over deres aktiver. Selskabernes bestyrelser bestod af medarbejdere fra advokatfirmaet [virksomhed3], der optrådte med tusindvis af bestyrelsesposter i andre selskaber. Selskabernes aktier var ihændehaveraktier.

Skattestyrelsen identificerede en række udgående kontantoverførsler fra selskabernes bankkonti i [finans1] (Luxembourg) i 2008 og 2009. Disse overførsler udgjorde henholdsvis 1.888.877 kr. for 2008 (heraf 230.853 kr. fra [virksomhed1] til Mercedes Benz og 1.658.024 kr. fra [virksomhed2] S.A. til klagerens private konto) og 2.858.210 kr. for 2009 (fra [virksomhed2] S.A. til klagerens private konto).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt, at selskaberne havde ledelsens sæde i Danmark, og at klageren var den reelle ejer og eneste aktionær. På baggrund heraf ansås overførslerne for skattepligtigt maskeret udbytte til klageren. Skattestyrelsen henviste til, at det skattemæssige udbyttebegreb er bredt formuleret, og at bevisbyrden for, at hævninger udgør betaling for selskabets udgifter, påhviler den skattepligtige. Da der ikke var dokumentation for, at overførslerne var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabernes indkomst, blev de anset for maskeret udbytte i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2 og Personskatteloven § 4 a, stk. 1. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at selskaberne ikke udgjorde selvstændige skatte- og retssubjekter, og at der derfor ikke forelå maskeret udlodning. Subsidiært gjorde klageren gældende, at overførslerne udgjorde tilbagebetaling af lån eller mellemregninger, da klageren ved overførsel af aktiver til selskaberne havde opnået et tilgodehavende. Klageren bestred, at overførslerne til selskaberne skulle anses som skattepligtigt tilskud til driften.

Skattestyrelsens bemærkninger til klagen

Skattestyrelsen fastholdt, at selskaberne var lovligt registrerede og anerkendt af banken som selvstændige retssubjekter. Vedrørende lånedispositionerne anførte Skattestyrelsen, at der gælder skærpede beviskrav ved dispositioner mellem interesseforbundne parter, og at klageren ikke havde godtgjort, at der forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Kontoudskrifterne indeholdt ikke oplysninger, der sandsynliggjorde en mellemregning. Overførslerne til selskaberne blev derfor anset som skattepligtigt tilskud, og overførslerne fra selskaberne til klageren som maskeret udbytte.