Search for a command to run...
Dato
16. september 2025
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Tab på unoterede anparter, Gældskonvertering, Anskaffelsessum, Aktieavancebeskatningsloven § 28, Legal ejer, Reel ejer, Kapitalforhøjelse
Relaterede love
Klageren havde for indkomståret 2023 selvangivet et samlet tab på 2.558.425 kr. på unoterede anparter i forbindelse med selskabernes ophør ved konkurs. Skattestyrelsen godkendte kun et tab på 125.000 kr. vedrørende anparter i ét selskab, men afviste fradrag for de resterende 2.433.425 kr. relateret til investeringer i [virksomhed2] og [virksomhed3].
Skattestyrelsens afvisning skyldtes, at klageren ifølge CVR-registret ikke var legal ejer af anparterne i de to selskaber på tidspunktet for ophøret. Anparterne var registreret ejet af andre selskaber ([virksomhed1] ApS og [virksomhed6] ApS), og Skattestyrelsen anerkendte kun tabet vedrørende det selskab, hvor klageren var direkte legal ejer.
Tabene på 2.433.425 kr. vedrørte anparter erhvervet i 2020 i forbindelse med kapitalnedsættelse efterfulgt af kapitalforhøjelse ved gældskonvertering. Klageren hævdede at have tegnet de nye anparter personligt ved at konvertere gæld i selskaberne, som detaljeret i tabellen:
| Selskab | Konverteret gæld | Tegningskurs | Anskaffelsessum (klagers opgørelse) |
|---|---|---|---|
| [virksomhed2] | 1.500.000 kr. | 1.200 | 1.500.000 kr. |
| [virksomhed3] | 933.425 kr. |
| 746,74 |
| 933.425 kr. |
| I alt | 2.433.425 kr. | 2.433.425 kr. |
Klageren fremlagde korrigerede generalforsamlingsprotokoller, der ifølge ham dokumenterede, at han personligt tegnede anparterne. Klageren forklarede den manglende CVR-registrering som legal ejer med administrative fejl hos Erhvervsstyrelsen, og at han trods alt var registreret som reel og ultimativ ejer.
Fradrag for tab ved afståelse af unoterede aktier sker ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 13. Hvis selskabet opløses endeligt i samme kalenderår, behandles gevinst og tab efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 1.
Når aktier erhverves ved gældskonvertering, skal anskaffelsessummen fastsættes til kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet. Hvis fordringen indfries i forbindelse med kapitalindskud, skal anskaffelsessummen nedsættes, hvis et tab på fordringen ikke var fradragsberettiget, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 28.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede klageren fradrag for tab på anparter i [virksomhed2] og [virksomhed3] med i alt 2.433.425 kr.
Retten fastslog, at det er ejeren af aktierne, der er berettiget til fradrag ved et selskabs ophør.
Retten lagde vægt på, at CVR-registret entydigt viste, at andre selskaber var legale ejere af kapitalen i [virksomhed2] og [virksomhed3]. Selvom klageren fremlagde korrigerede generalforsamlingsreferater, hvor han fremgik som tegner af anparterne:
Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved de korrigerede referater fra generalforsamlingerne... har godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han var ejer af anparterne i selskaberne på tidspunktet for selskabernes ophør.
Da klageren ikke havde dokumenteret ejerskab til de omstridte anparter, var han allerede af denne grund ikke berettiget til fradrag for tabet.
Retten bemærkede desuden, at selv hvis ejerskabet var bevist, skulle anskaffelsessummen for anparter erhvervet ved gældskonvertering fastsættes til fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet, jf. U1977.964H og Aktieavancebeskatningsloven § 28. På baggrund af de negative egenkapitaler i selskaberne pr. 31. december 2019, fandt Landsskatteretten, at anskaffelsessummerne for de gældskonverterede anparter på det foreliggende grundlag skulle ansættes til 0 kr.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en skatteyder, der blev nægtet fradrag for tab på unoterede anparter i tre selskaber for indkomstårene 2018 og 2019. Selskaberne var enten tvangsopløst eller gået konkurs. Skattestyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten afviste fradragene med den begrundelse, at klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for sine anskaffelsessummer for anparterne.
Klageren gjorde krav på fradrag for tab i følgende selskaber:
| Selskab | Indkomstår | Påstået tab (kr.) | Begrundelse for afslag |
|---|---|---|---|
| [virksomhed1] ApS | 2018 | 250.000 | Manglende bevis for betaling via gældsovertagelse. Uoverensstemmelser i dokumentation. |
| [virksomhed2] ApS | 2019 | 140.000 | Manglende overdragelsesaftale og bevis for købesum. |
| [virksomhed7] ApS | 2019 | 125.000 | Manglende overdragelsesaftale og bevis for købesum. |
For [virksomhed1] ApS hævdede klageren, at købesummen var betalt ved overtagelse af en gæld. Den fremlagte dokumentation, herunder et gældsbrev og en håndskreven afdragsoversigt, blev anset for utilstrækkelig og inkonsistent. For de to andre selskaber manglede klageren overdragelsesaftaler eller anden dokumentation for de betalte købesummer. Landsskatteretten fastslog, at anpartshaverfortegnelser og CVR-oplysninger ikke i sig selv udgør bevis for anskaffelsessummen. Da bevisbyrden for tabet påhviler skatteyderen, og denne ikke var løftet, blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet.
Sagen omhandler en klagers ret til tabsfradrag for aktieindkomst i forbindelse med likvidation af selskabet [virksomhed1...
Læs mereSagen omhandler Skattestyrelsens afslag på at godkende et angivet tab på 1.041.753 kr. på unoterede anparter i [virksomh...
Lempelse af krav til omregistrering af iværksætterselskaber og forlængelse af mulighed for digitale generalforsamlinger
