Fuld skattepligt: Sommerhus anvendt til ferie i umiddelbar forlængelse af arbejdsophold på hotel udløste ikke bopælskriteriet

Sagen omhandler et bindende svar, hvor en dansk statsborger, der er udstationeret og bosiddende i Singapore, ønskede bekræftet, at han kunne opholde sig i sit sommerhus i Danmark i forbindelse med ferie, selvom dette ophold fandt sted umiddelbart før eller efter arbejdsrelaterede ophold i Danmark, uden at genindtræde i fuld skattepligt til Danmark.

Klageren var udstationeret fra sin danske arbejdsgiver til Singapore i 2,5-3 år. Han havde tidligere fået bekræftet, at hans udlejede helårsbolig og sommerhus ikke statuerede bopæl i skattemæssig forstand. Klageren forventede at have 20-35 arbejdsdage om året i Danmark, hvor han altid ville bo på hotel. I forlængelse af eller forud for disse arbejdsuger, ønskede han at holde ferie i sit sommerhus. Dette blev beskrevet i tre konkrete opholdsmønstre (1, 2 og 3).

Skattestyrelsen afviste de tre opholdsmønstre (svarede "Nej" til spørgsmålene), idet styrelsen mente, at når sommerhuset blev anvendt i direkte tilknytning til arbejdsopholdet i Danmark, udgjorde det en bolig til rådighed, og opholdet kunne ikke længere betragtes som et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2016.10.HR, hvor anvendelse af sommerhus i forbindelse med arbejde havde medført fuld skattepligt.

Opholdsmønstrene

De påtænkte opholdsmønstre, som Skattestyrelsen afviste, men Landsskatteretten godkendte, indebar en kombination af arbejde (hotelophold) og ferie (sommerhusophold):

Mønster	Arbejdssted/overnatning (Uge X)	Ferie/Fritid (Uge Y)	Status ifølge LSR
1	Mandag-fredag arbejde (Hotel)