Search for a command to run...
Dato
16. juli 2025
Eksterne links
Læs hele sagenKategorier
Divisionsforeningen ansøgte på vegne af klubberne i Superligaen og 1. division om tilladelse til at behandle biometriske data ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse. Formålet var at understøtte håndhævelsen af klubkarantæner og generelle karantæner i forbindelse med fodboldkampe, herunder træningskampe, kampe i UEFA-regi og oprindeligt også landskampe. Ansøgningen omfattede alle klubber i Superligaen og 1. division, dog med den præcisering, at det for 1. divisionsklubbernes vedkommende primært var et ønske om at sikre, at oprykkere til Superligaen havde den nødvendige tilladelse fra sæsonstart, samt at nedrykkede Superliga-klubber kunne opretholde effektiv karantænehåndhævelse.
Divisionsforeningen fremhævede en negativ udvikling med uroligheder og vold ved fodboldkampe, hvilket har ført til skader på betjente og borgere. Med et stigende antal tilskuere og overtrædelser af ordensreglementet, især i Superligaen, argumenterede Divisionsforeningen for, at klubberne havde brug for forbedrede værktøjer til at håndhæve karantæner effektivt. Den nuværende manuelle kontrol med fysiske lister blev anset for utilstrækkelig og umulig at udføre effektivt ved store tilskuermængder, hvilket øger risikoen for uroligheder ved indgangene.
Divisionsforeningen anførte, at automatisk ansigtsgenkendelse var det mest hensigtsmæssige og sandsynligvis eneste redskab til at opnå effektiv karantænehåndhævelse uden at påvirke adgangskontrollens smidighed negativt. Systemet ville også fjerne behovet for fysiske karantænelister og dermed mindske risikoen for, at uvedkommende fik kendskab til indholdet. Proportionaliteten blev understreget ved, at biometriske data for personer, der ikke var på karantænelisten, ville blive slettet inden for få sekunder.
Det blev også fremført, at en ensartet adgangskontrol i Superligaen ville forebygge en forskydning af voldelige og utryghedsskabende tilskuere til stadions med mindre effektiv kontrol. Desuden var det nødvendigt for nedrykkede Superliga-klubber at fortsætte brugen af ansigtsgenkendelse for at håndhæve langvarige karantæner effektivt.
Karantæner kan meddeles efter klubbernes interne karantænelister (ved overtrædelse af stadion- eller Superligaens ordensreglement) eller politiets generelle karantæneliste i henhold til lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Politiet kan videregive oplysninger fra deres register til autoriserede kontrollører med henblik på håndhævelse af karantæner.
Behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en person er som udgangspunkt forbudt i henhold til Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1. En undtagelse findes i Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra g, som tillader behandling, hvis den er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af national ret og står i rimeligt forhold til det forfulgte mål. I Danmark er denne undtagelse implementeret i Databeskyttelsesloven § 7, stk. 4, som kræver tilladelse fra Datatilsynet for private dataansvarlige. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og forudsætter tungtvejende grunde.
Divisionsforeningen oplyste efterfølgende, at der ikke var et konkret behov for ansigtsgenkendelse ved fodboldlandskampe på andre stadions end Parken og Brøndby Stadion, hvor F.C. København P/S og Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S allerede har tilladelse.
Datatilsynet har, efter behandling i Datarådet, truffet afgørelse om Divisionsforeningens ansøgning om tilladelse til brug af ansigtsgenkendelse.
Datatilsynet meddeler afslag på tilladelse til de 12 fodboldklubber i 1. division til at behandle biometriske data ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse. Begrundelsen er, at anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi i 1. division ikke kan anses for at stå i rimeligt forhold til formålet med behandlingen og dermed ikke er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. Databeskyttelsesloven § 7, stk. 4. Datatilsynet lagde vægt på:
Datatilsynet meddeler tilladelse til de fodboldklubber, der er en del af Superligaen i sæson 2025/2026 (med undtagelse af F.C. København P/S og Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, som allerede har eksisterende tilladelser). Tilladelsen gælder for behandling af biometriske data ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse med henblik på håndhævelse af karantæner ved afvikling af fodboldkampe, herunder træningskampe, med deltagelse af hold fra Superligaen, 1. og 2. division, samt ved fodboldkampe i UEFA-regi. Tilladelsen er betinget af følgende vilkår:
Datatilsynet har ikke meddelt tilladelse til brug af ansigtsgenkendelse ved fodboldlandskampe på andre stadions end Parken og Brøndby Stadion, men Divisionsforeningen har mulighed for at ansøge herom, hvis der opstår et konkret behov.
Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere
Lignende afgørelser
EU-Domstolen
Sagen omhandler Football Dataco m.fl., der organiserer engelske og skotske fodboldmesterskaber, og Sportradar GmbH og Sportradar A...
EU-Domstolen
Sagen angår en kendelse afsagt af Domstolens præsident vedrørende en anmodning om intervention i en appelsag (C-97/23 P), som What...
EU-Domstolen
Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien, som omhandler sammenstødet mellem beskyttelse af personoplysninger (GDPR...
