Dom om miskrediterende udtalelser og vildledning vedrørende mobile autorudeskift

Sagen omhandlede et søgsmål anlagt af De Danske Bilimportører (DBI) mod værkstedskæden Skorstensgaard Danmark A/S vedrørende Skorstensgaards landsdækkende reklamekampagner. DBI, der repræsenterer de autoriserede bilforhandlere, påstod, at Skorstensgaard havde overtrådt Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og Markedsføringsloven § 14 ved at anvende vildledende og utilstrækkeligt underbyggede udsagn i deres sammenlignende reklamer. Konflikten centrerede sig om Skorstensgaards påstande om betydelige prisfordele over for de autoriserede mærkeværksteder.

Sagsøgers hovedargumenter (De Danske Bilimportører)

DBI gjorde gældende, at Skorstensgaards primære slogan, herunder udsagn som "Spar op til 40%", var vildledende. De hævdede, at de fremlagte besparelser ikke var repræsentative for gennemsnittet af alle reparationer og serviceydelser, men var baseret på et selektivt og snævert udvalg af ydelser, hvilket gav forbrugerne et fortegnet billede af Skorstensgaards reelle prisfordel. DBI krævede, at markedsføringstiltagene øjeblikkeligt blev nedlagt, samt betaling af erstatning.

DBI anførte, at "påstandene om besparelser på op til 40% manglede dokumentation for at være generelt gældende og udgjorde derfor en vildledning af forbrugerne, særligt i relation til komplekse mærkespecifikke reparationer. Sammenligningen levede ikke op til kravene om objektivitet og relevans i henhold til markedsføringsloven."

Sagsøgtes hovedargumenter (Skorstensgaard Danmark A/S)

Skorstensgaard påstod frifindelse og hævdede, at deres markedsføring var lovlig, jf. Markedsføringsloven § 14. De fremlagde en detaljeret prisanalyse udført af et uafhængigt analyseinstitut, som dokumenterede, at en besparelse på 40% faktisk kunne opnås på specifikke basisydelser, såsom et lille serviceeftersyn, sammenlignet med de gennemsnitlige priser hos autoriserede værksteder. Deres formål var udelukkende at informere forbrugerne om muligheden for at vælge et uafhængigt værksted uden at miste fabriksgarantien.

Skorstensgaard argumenterede for, at det var umuligt at basere en reklamekampagne på en gennemsnitlig besparelse for alle potentielle ydelser og at 'op til' formuleringen klart indikerede et maksimalt potentiale, ikke en garanteret besparelse. De mente, at de havde overholdt princippet om god markedsføringsskik, da sammenligningsgrundlaget eksisterede og var objektivt målbart.

Opsummering af centrale fakta

Retten skulle afgøre, om formuleringen "Spar op til 40%" i den givne kontekst var tilstrækkeligt underbygget og ikke vildledende over for den gennemsnitlige forbruger, der forventer, at den angivne maksimale besparelse er realistisk og repræsentativ.