Høring over lovforslag om ændring af byggeloven vedrørende implementering af bygningsdirektivet med krav til ladestandere, solenergi og cykelparkering

• Lovforslaget implementerer dele af EU's bygningsdirektiv (2024/1275) med fokus på energimæssig ydeevne.
• Bemyndigelsen til at kræve ladestandere udvides til at omfatte alle typer nybyggeri og bestående bygninger.
• Der indføres krav om etablering af solenergianlæg på offentlige, erhvervs- og beboelsesbygninger, hvor det er rentabelt.
• Nye krav om cykelparkering indføres for både nybyggeri og bestående bygninger.
• Krav om bygningsautomatik og kontrolsystemer udvides til flere bygningstyper.
• Der indføres regler om nulemissionsbygninger, herunder forbud mod CO2e-udledning fra fossile brændsler på stedet.
• Definitioner fra EU-direktivet samles i en fælles definitionsbekendtgørelse på tværs af ministerområder.
• Implementeringen medfører betydelige anlægsomkostninger for både det offentlige (ca. 1,5 mia. kr.) og erhvervslivet (ca. 3 mia. kr.).
• Loven forventes at træde i kraft den 29. maj 2026.

3. Cykelparkering (§ 4 H) Som noget nyt indføres hjemmel til at stille krav om cykelparkeringspladser ved både nybyggeri og bestående bygninger for at fremme grøn mobilitet. Dette inkluderer differentierede krav baseret på bygningstype og brugerkapacitet (f.eks. mindst 2 pladser pr. bolig i beboelsesbyggeri).

4. Bygningsautomatik (§ 4 E) Kravene til bygningsautomatiserings-, kontrol- og overvågningssystemer skærpes og udvides til at gælde flere bygningstyper for at optimere energiforbruget.

5. Nulemissionsbygninger (§ 6) Der indføres hjemmel til at regulere nulemissionsbygningers udledning af CO2e. Dette indebærer specifikt, at nulemissionsbygninger ikke må forårsage CO2e-udledning fra fossile brændsler på stedet (f.eks. olie eller naturgas til opvarmning).

Økonomiske konsekvenser

Implementeringen forventes at medføre betydelige omkostninger i perioden 2026-2033:

Implementering af definitioner

For at sikre ensartet implementering af direktivets mange definitioner (66 stk.), foreslås det i § 30 C, at der kan udstedes en fælles definitionsbekendtgørelse i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 29. maj 2026.

Reglerne differentieres baseret på beboerens parkeringsforhold:

Betingelser og undtagelser

Selvom lovforslaget giver en ny ret, er den underlagt en række betingelser:

• Omkostninger: Beboeren, der ønsker ladepunktet, skal afholde alle omkostninger. Dette inkluderer selve installationen, eventuelle nødvendige opgraderinger af ejendommens el-kapacitet, og fuld reetablering af området ved fraflytning.
• Sikkerhedsstillelse: Udlejer eller foreningen kan kræve, at beboeren stiller en rimelig økonomisk sikkerhed (f.eks. depositum eller bankgaranti) til dækning af reetableringsomkostningerne. For ejer- og andelsboliger kan sikkerheden tinglyses som pant i boligen.
• Professionel udførelse: Opsætning og reetablering skal udføres af en professionel operatør.

Udlejere og foreninger kan i visse tilfælde nægte opsætning af et ladepunkt. Dette gælder, hvis:

1. Ejendommen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
2. Der er væsentlige arkitektoniske eller byggetekniske forhold, der taler imod, f.eks. hvis det vil skade en bevaringsværdig facade eller ejendommens konstruktion.
3. For fælles parkeringsarealer, hvis der allerede er etableret mindst ét ladepunkt pr. 10 parkeringspladser.

Tvister og fravigelighed

For lejelovens vedkommende ændres kompetencen, så tvister om retten til ladepunkter, herunder om sikkerhedsstillelsens størrelse, skal afgøres ved boligretten og ikke i huslejenævnet. De nye rettigheder kan ikke fraviges til skade for beboeren.