Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, Slovenien, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Arabadjiev
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Vrhovno sodišče (øverste domstol, Slovenien) om fortolkningen af artikel 267, stk. 3, TEUF og artikel 47 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Hovedtvisten i Slovenien involverer selskabet KUBERA, som anlagde sag mod Republika Slovenija vedrørende tilbageholdelse af 87.600 dåser Red Bull i havnen i Koper i medfør af EU-forordning nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR).
Efter at have tabt i de lavere instanser indgav KUBERA en anmodning om tilladelse til revisionsanke (revizija) til Vrhovno sodišče. KUBERA hævdede, at sagen rejste et væsentligt retligt spørgsmål, da varerne var fremstillet af IPR-indehaveren selv, hvilket potentielt gjorde forordningen irrelevant. Selskabet anmodede desuden om, at Vrhovno sodišče forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen, hvis retten ikke var enig i KUBERA's fortolkning af EU-retten.
Ifølge slovensk lov (ZPP) er revisionsanke kun tilladt, hvis det rejste retlige spørgsmål er væsentligt for at sikre retssikkerheden, en ensartet anvendelse af retsreglerne eller retspraksisudviklingen (et 'filter'). Vrhovno sodišče, hvis afgørelser ikke kan appelleres nationalt, rejste tvivl om, hvorvidt denne filtreringsprocedure overholdt den ubetingede pligt til præjudiciel forelæggelse i henhold til artikel 267, stk. 3, TEUF, især når afslaget på tilladelse bringer sagen til endelig afslutning i den nationale retsorden. Domstolen skulle derfor afgøre, om en national domstol i sidste instans er forpligtet til at vurdere behovet for en præjudiciel forelæggelse allerede i tilladelsesfasen af revisionsanken, og hvilken begrundelse der i så fald kræves i henhold til EU-retten.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at artikel 267, stk. 3, TEUF er til hinder for, at en national ret i sidste instans afslår en anmodning om tilladelse til revisionsanke, der indeholder et EU-retligt spørgsmål, uden at have vurderet pligten til præjudiciel forelæggelse.
Domstolen understregede, at procedurer for filtrering af appeller (såsom tilladelse til revisionsanke) skal overholde kravene i EU-retten. Da Vrhovno sodišče fungerer som en ret, hvis afgørelser ifølge national ret ikke kan appelleres, har den en pligt til at forelægge spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, medmindre de såkaldte Cilfit-undtagelser finder anvendelse.
| Spørgsmål | Domstolens afgørelse |
|---|
| Er art. 267, stk. 3, TEUF til hinder for, at Vrhovno sodišče afviser en revisionsanke uden at undersøge pligten til præjudiciel forelæggelse? | Ja. Pligten til præjudiciel forelæggelse må vurderes i forbindelse med anmodningen om tilladelse, hvis et afslag på tilladelse afslutter sagen. Den nationale lovgivning (ZPP) skal fortolkes konformt med EU-retten, så kriteriet om 'væsentlighed' omfatter EU-retlige spørgsmål. |
| Kræver Chartrets art. 47, at en afgørelse om afslag på tilladelse begrundes specifikt i forhold til afvisning af præjudiciel forelæggelse? | Ja. Hvis retten afslår forelæggelsen (i kraft af en Cilfit-undtagelse), skal afgørelsen indeholde en specifik redegørelse for, hvorfor forelæggelse ikke er nødvendig. |
Domstolen præciserede, at den nationale domstol selv kan vælge, om forelæggelsen skal ske i tilladelsesfasen eller på et senere tidspunkt, forudsat at effektiviteten af EU-retten sikres. Hvis den beslutter ikke at forelægge (fordi spørgsmålet er irrelevant, allerede afklaret, eller acte clair), skal begrundelsen for afgørelsen klart afspejle denne vurdering, selvom national ret måtte tillade en kortfattet begrundelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i 2020 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Udvalget har gennemgået eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag.
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EF-toldkodeksen), der regulerer toldmyndighedernes mulighed for at revidere en toldangivelse efter varernes frigivelse. Hovedspørgsmålet er, om en tidligere fysisk kontrol af varen i forbindelse med indførslen er til hinder for, at importøren eller toldmyndigheden senere kan indlede en revision, hvis det viser sig, at tariferingen var forkert.
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
Danmark og Italien står i spidsen for 27 lande i Europarådet, der ønsker at opdatere Menneskerettighedskonventionen for bedre at kunne håndtere migration og udvise kriminelle udlændinge.
Antonio Capaldo SpA, en italiensk virksomhed, importerede havepavilloner fra Kina og anvendte fejlagtigt en toldposition (12% toldsats). Efter en intern kontrol erkendte virksomheden, at de korrekte toldpositioner skulle have resulteret i toldsatser på 0% eller 6%. Capaldo anmodede toldmyndigheden (Agenzia delle dogane e dei monopoli) om revision af angivelserne og tilbagebetaling af den overbetalte told og merværdiafgift.
Toldmyndigheden afviste anmodningen, idet de blandt andet hævdede, at en import af samme type tidligere havde været genstand for fysisk kontrol, som ikke var blevet anfægtet. Den forelæggende italienske ret ønskede herefter afklaret, om den tidligere fysiske kontrol juridisk set forhindrer anvendelsen af artikel 78 om efterfølgende revision.
Diageo Brands BV anlagde sag mod Simiramida-04 EOOD vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af en bulgarsk retsafgørelse...
Læs mereSagen omhandler en ungarsk tvist mellem Bericap Záródástechnikai bt og Plastinnova 2000 kft vedrørende gyldigheden af en...
Læs mereForslag til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering
