Search for a command to run...
Dato
15. september 2025
Hoved Emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Kaution, Regreskrav, Tabsfradrag, Kursgevinstloven § 14, Anskaffelsessum, Virksomhedskonkurs
Sagen omhandler, hvorvidt en kapitalejer, der indfriede en selvskyldnerkaution for et konkursramt selskab, var berettiget til fradrag for tab på det opståede regreskrav efter Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Klageren ejede 15% af selskabet og kautionerede i 2006 for 700.000 kr. I 2014 gik selskabet konkurs, og klageren indgik et forlig med banken om afvikling af kautionsgælden og øvrig privat gæld frem til 2020.
Klageren selvangav tabsfradrag for 96.000 kr. årligt i indkomstårene 2017-2019, baseret på de foretagne betalinger til banken. Klageren argumenterede for, at tabet skulle behandles efter Kursgevinstloven, og at anskaffelsessummen for regreskravet, jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 2, skulle fastsættes til det betalte beløb ved indfrielsen – ikke kursværdien 0 kr., som Skattestyrelsen oprindeligt hævdede med henvisning til bl.a. SKM2019.305.VLR.
Klagerens repræsentant henviste til, at det af forarbejderne til kursgevinstloven (L 231) samt senere praksis (SKM2021.116.SR) fremgår, at anskaffelsessummen for et regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling skal svare til det beløb, kautionen er indfriet med. Hvis anskaffelsessummen blev sat til 0 kr., ville det i tilfælde af senere indfrielse medføre en skattepligtig kursgevinst, selvom kautionisten realøkonomisk ingen gevinst havde opnået.
Fradragsbeløb (fordelt forholdsmæssigt):
| Indkomstår | Betaling (kr.) | Del af betaling vedr. kaution (kr.) | Fradrag på regreskrav (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2017 | 91.200 |
| 63.563 |
| 63.563 |
| 2018 | 96.000 | 66.980 | 66.980 |
| 2019 | 96.000 | 66.980 | 66.980 |
Klageren påstod desuden Skattestyrelsens afgørelse ugyldig på grund af begrundelsesmangel, herunder henvisning til forældet og ukorrekt retsgrundlag (som KGL § 24, der vedrører gældseftergivelse, og et irrelevant afsnit i Ligningsvejledningen).
Landsskatteretten afviste klagerens primære påstand om ugyldighed. Retten fandt, at Skattestyrelsen havde opfyldt sin begrundelsespligt, jf. Forvaltningsloven § 22 og § 24, idet klageren var gjort bekendt med, hvorfor fradraget oprindeligt blev nægtet. Fejlhenvisningerne blev anset for at være uden væsentlig betydning, jf. også SKM2008.702.HR.
For så vidt angår det materielle spørgsmål om fradrag for tab på regreskravet (kapitalindkomst), noterede Landsskatteretten sig, at Skattestyrelsen i retsmødet havde ændret opfattelse som følge af SKM2021.116.SR.
Landsskatteretten finder det rigtigst at give Skattestyrelsen mulighed for at bedømme sagen efter den ændrede retlige opfattelse i 1. instans og hjemviser derfor sagen til Skattestyrelsen.
Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling, uden selv at tage endelig stilling til den ændrede retlige opfattelse. Landsskatteretten bemærkede samtidig, at Skattestyrelsen ved den fornyede behandling skulle sikre, at spørgsmålet om de øvrige solidarisk hæftende kautionisters forhold, herunder eventuel inddrivelse af regreskrav over for dem, blev tilstrækkeligt oplyst.
Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Lignende afgørelser
Landsskatteretten
Sagen omhandler en skatteyders krav om fradrag på 487.500 kr. i 2010, relateret til et tab opstået i forbindelse med en kaution fo...
Landsskatteretten
Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag for et tab på 310.194 kr. i indkomståret 2011, der opstod som følge af en selvskyl...
Landsskatteretten
Sagen omhandler to hovedspørgsmål vedrørende et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016: underskudsbegræns...
