Search for a command to run...
Dato
14. maj 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Litauen
Dommer
Europa-Kommissionen, Spanien, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Litauen, Frankrig
Dokument
Nøgleord
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Litauens øverste forvaltningsdomstol (Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas) om fortolkningen af EU-toldkodeksens bestemmelser vedrørende toldværdiansættelse. Tvisten opstod mellem det litauiske selskab "Tauritus" UAB og toldmyndighederne vedrørende beregning af toldværdi og opkrævning af morarenter på supplerende moms (merværdiafgift) ved indførsel af diesel- og jetbrændstof.
Tauritus havde indført varer baseret på kontrakter, der fastsatte en foreløbig pris. Den endelige pris skulle fastsættes efterfølgende, baseret på objektive faktorer, såsom gennemsnitlige markedspriser og vekselkurser, som var ukendte på tidspunktet for toldangivelsen.
Da Tauritus oprindeligt benyttede den subsidiære "fallback"-metode (artikel 74, stk. 3) og i flere tilfælde undlod at indgive korrektioner, efter at den endelige, højere pris var kendt, opkrævede toldmyndighederne supplerende moms og morarenter fra datoen for den oprindelige toldangivelse.
Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om:
Domstolen fastslog, at toldværdien af varer under omstændigheder som dem i hovedsagen skal fastsættes ved anvendelse af transaktionsværdimetoden, som er den primære metode i EU-toldkodeksens artikel 70.
Transaktionsværdimetoden skal anvendes, selvom kun en foreløbig pris er kendt på tidspunktet for importen. Dette skyldes, at artikel 70 omfatter prisen, der "faktisk er betalt eller skal betales". Så længe de faktorer, der bestemmer den endelige pris (f.eks. vekselkurs eller markedspris), er objektive og forudbestemte i kontrakten, kan prisen bestemmes i forhold til de værdiansatte varer, og metoden er gyldig.
Den subsidiære "fallback"-metode (artikel 74, stk. 3) finder kun anvendelse, når transaktionsværdimetoden og de øvrige sekundære metoder er uanvendelige. Da den endelige pris i dette tilfælde var bestemt ud fra objektive, kontraktmæssige betingelser, skulle artikel 70 anvendes.
For at sikre både korrekt toldværdiansættelse og opfyldelse af klarererens pligt til at afgive rigtige og fuldstændige oplysninger (artikel 15), skal importøren i sådanne tilfælde anvende den forenklede procedure for toldangivelse (artikel 166 og 167):
Den forenklede og den supplerende angivelse anses for at udgøre ét samlet dokument, som er gyldigt fra datoen for antagelsen af den forenklede angivelse. Domstolen fandt det unødvendigt at besvare det andet spørgsmål vedrørende ændring af toldangivelser (artikel 173, stk. 3), da anvendelsen af den forenklede procedure (artikel 166 og 167) løser problematikken.
Afgørelsen cementerer princippet om hierarki inden for toldværdiansættelsesmetoderne og præciserer anvendelsesområdet for transaktionsværdimetoden i situationer med variable priser:

Kursus afholdes**:**
11. og 18. september i Vejle
Lignende afgørelser

EU-Domstolen
Denne sag omhandler en præjudiciel anmodning fra en bulgarsk domstol vedrørende fortolkningen af reglerne for fastsættelse af told...

Landsskatteretten
Sagen omhandlede en efteropkrævning af told på grund af forhøjelser af toldværdien i forbindelse med indførsel af ståltov fra Kina...