Direkte kønsdiskrimination i spansk social sikringslovgivning: Pensionstillæg til mødre, der diskriminerer fædre, er uforeneligt med EU-retten

Domstolen fastslår, at Rådets direktiv 79/7/EØF, særligt artikel 4, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den spanske, der automatisk yder et pensionstillæg til kvinder med bidragsbaseret alderspension og børn, men gør mænds adgang betinget af supplerende krav om afbrudt erhvervskarriere eller påvirkede bidragsperioder i forbindelse med børneopdragelse.

Begrundelse for diskriminationen

Domstolen finder, at ordningen udgør direkte forskelsbehandling på grundlag af køn (artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7/EØF), da mænd behandles mindre gunstigt end kvinder, selvom de kan befinde sig i en sammenlignelig situation med hensyn til de karrieremæssige ulemper, der er forbundet med børneopdragelse. De nationale ændringer har ikke ophævet den mindre gunstige behandling af mænd.

»En sådan lovgivning udgør således en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.«

Domstolen afviser også, at denne ordning kan berettiges enten som beskyttelse af kvinder i forbindelse med moderskab (artikel 4, stk. 2, i direktiv 79/7) eller som en undtagelse vedrørende fordele for personer, der har opdraget børn (artikel 7, stk. 1, litra b), da tildelingen til kvinder ikke er betinget af faktisk børneopdragelse eller karriereafbrydelse.

Konsekvens af konstateret diskrimination

Vedrørende spørgsmålet om, hvad konsekvensen af diskriminationen er i praksis, fastslår Domstolen, at for at sikre ligebehandling skal fædre tildeles tillægget på de samme betingelser, som gælder for mødre (automatisk). Dette krav om ligebehandling er dog ikke til hinder for, at den nationale ret anvender en kønsneutral bestemmelse i loven, der begrænser udbetalingen til kun én forælder (den, der oppebærer den laveste pension), selv hvis det medfører, at tillægget til moderen bortfalder til fordel for faderen.

Afgørelsen bekræfter og præciserer flere grundlæggende EU-retlige principper vedrørende ligebehandling i social sikring:

Direkte forskelsbehandling (Direktiv 79/7/EØF, artikel 4, stk. 1)

• Forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn i social sikring er absolut og gælder beregningen af ydelser. Forskelsbehandling foreligger, når mænd, der er i en sammenlignelig situation som kvinder (som forældre), stilles ringere gennem supplerende betingelser for at opnå en ydelse.
• Vurderingen af sammenlignelighed skal ske i lyset af formålet med den nationale lovgivning. I denne sag blev mænd og kvinder, der har opdraget børn, anset for at være i en sammenlignelig situation med hensyn til de karrieremæssige ulemper, som opdragelsen potentielt medfører.

Undtagelser fra ligebehandlingsprincippet

• Undtagelserne i direktiv 79/7 (artikel 4, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, litra b)) skal fortolkes strengt. Det spanske tillæg falder uden for disse undtagelser, da det hverken vedrører den særlige beskyttelse i forbindelse med moderskab eller kompenserer for afbrudt beskæftigelse som følge af børneopdragelse, idet det tildeles kvinder automatisk og uafhængigt af disse faktorer.

Positiv særbehandling (Chartret artikel 23 / TEUF artikel 157, stk. 4)

• Foranstaltninger om positiv særbehandling skal være egnede og nødvendige for at forebygge eller opveje ulemper i det underrepræsenterede køns karriere for at sikre reel ligestilling på arbejdsmarkedet.
• En ren finansiel kompensation (pensionstillæg) tildelt på tidspunktet for pensionering, som ikke afhjælper de problemer, kvinder møder i løbet af deres erhvervsmæssige karriere, og som tildeles uanset reel påvirkning, er ikke egnet til at opfylde formålet med artikel 157, stk. 4, TEUF, og kan derfor ikke begrunde den direkte forskelsbehandling.

Effektivitetsprincippet i retsmidler

• I tilfælde af konstateret forskelsbehandling skal den nationale ret sikre ligebehandling ved at tildele den diskriminerede gruppe de samme rettigheder som den privilegerede gruppe. Den nationale ret er dog forpligtet til at anvende ikke-diskriminerende regler i den nationale lovgivning (som f.eks. begrænsningen af ydelsen til den forælder, der modtager den laveste pension), selvom dette medfører ændringer i privilegier tildelt den tidligere privilegerede gruppe.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Pligt til fuld erstatning og dækning af sagsomkostninger ved administrativ fastholdelse af kønsdiskrimination i pensionsordning efter EU-dom

Sagen omhandler en spansk socialsikringsordning, hvor et pensionstillæg for demografisk bidrag oprindeligt kun blev tildelt kvinde...

14. september 2023Læs mere