Search for a command to run...
Dato
14. december 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20231003925
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en person, der er utilfreds med en artikel i B.T. omhandlende en Højesteretsdom. Dommen fastslog, at klageren skulle betale 15.000 kr. i tortgodtgørelse til en kvinde for ærekrænkende udtalelser fremsat under en demonstration på Nørrebro.
Artiklen, der var baseret på et telegram fra Ritzau, indeholdt citater fra kvindens advokat. Advokaten beskrev hændelsen som en "grov krænkelse" og karakteriserede klagerens demonstrationer som aktioner, hvor der gennem megafon råbes fremmedhad og racistiske ytringer. Klageren anførte over for Pressenævnet, at disse oplysninger var ukorrekte, skadelige og ikke var blevet efterprøvet før offentliggørelse.
Klageren gjorde gældende, at B.T. havde tilsidesat god presseskik ved:
B.T. forsvarede dækningen med, at der var tale om en nyhedsartikel om en domsafsigelse, hvor citaterne fra advokaten var subjektive reaktioner og professionelle vurderinger af sagens udfald. Mediet anførte, at det er almindelig praksis at bringe en domsafsigelse med de kilder, der er tilgængelige på tidspunktet for dommen, og at der ikke var tale om en egentlig retsreportage fra et retsmøde.
Sagen havde forud for Højesterets afgørelse været behandlet ved to andre instanser, hvilket artiklen også beskrev:
| Instans | Afgørelse om godtgørelse |
|---|---|
| Byretten (juni 2020) | 30.000 kr. |
| Østre Landsret (september 2021) | 5.000 kr. |
| Højesteret (august 2023) | 15.000 kr. |
Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T., da nævnet fandt, at artiklen holdt sig inden for rammerne af god presseskik.
Nævnet vurderede, at advokatens udtalelser om, at der var tale om en "grov krænkelse" og hans beskrivelse af demonstrationerne, klart fremstod som hans faglige vurdering af sagen og hans klients oplevelse. Da udtalelserne var reaktioner på en konkret domsafsigelse, fandt nævnet ikke, at B.T. havde pligt til at indhente en kommentar fra klageren før offentliggørelse. Nævnet understregede dog i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 12, at B.T. bærer ansvaret for indholdet, selvom det er et telegram fra Ritzau.
Pressenævnet fandt, at artiklen var objektiv, selvom klagerens egne synspunkter ikke var medtaget. Nævnet lagde vægt på, at artiklen korrekt gengav sagens gang gennem retssystemet og selve dommens resultat. Det samlede indtryk af dækningen blev derfor vurderet som værende i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Medieansvarsloven § 43, som fastlægger nævnets kompetence til at vurdere god presseskik.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren anførte, at telegrammerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at de ikke var blevet forelagt ham før offentliggørelse, hvilket han betragtede som en tilsidesættelse af god presseskik.
Det første telegram vedrørte en sag om overtrædelse af god advokatskik, hvor advokaten oprindeligt var blevet idømt en bøde af Advokatnævnet. Sagen handlede om advokatens adfærd i en voldtægtssag, herunder hans afhøring af et vidne og efterfølgende kommentarer på Facebook. Klageren påpegede, at overskriften var misvisende, da landsretten reelt havde nedsat hans bøde betydeligt i forhold til de tidligere instanser.
Det andet telegram omhandlede et krav om fratagelse af advokatens bestalling. Heri blev det hævdet, at advokaten havde beskyldt to politifolk for at lyve i en sag om trusler. Ritzaus Bureau erkendte senere, at dette beroede på en fejlfortolkning af et skriftligt svar fra advokaten.
Det tredje telegram beskrev en færdselssag, hvor advokaten var tiltalt for at have påkørt en bil. Telegrammet gengav et vidneudsagn fra en kvinde, der følte sig "angrebet" af advokaten. Klageren anførte, at Ritzaus Bureau ikke gengav vidneforklaringen korrekt i forhold til det, der reelt var ført til retsbogen.

Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...
Læs mere
I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...