Statsautoriseret revisor nægtet momsfradrag og pålagt skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms pga. manglende bogføring

Ekstraordinær genoptagelse og grov uagtsomhed

For indkomståret 2019 skete ansættelsen uden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Retten lagde vægt på, at indehaveren som statsautoriseret revisor burde vide, at indgående moms skal dokumenteres med fakturaer, og at undladelsen af at sikre dette udgjorde mindst grov uagtsomhed.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens opgørelse af købsmomsfradrag for 2. halvår 2019 (nedsættelse med 558 kr.) og 2. halvår 2020 (forhøjelse med 558 kr.) som følge af korrekt periodisering af kontingentudgifter. I alle øvrige forhold stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse. Retten fastslår, at der jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2 var grundlag for et skøn, og at fradrag for købsmoms kræver fremlæggelse af objektive beviser i form af fakturaer jf. Momsloven § 37, stk. 1, hvilket ikke var opfyldt.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at der var berettiget tvivl om realiteten af de fakturerede ydelser. De fremhævede, at fakturaerne ikke levede op til fakturakravene i den dagældende Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da de manglede specifikation af mængde og art af ydelser, samt oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, og hvornår. Desuden påpegede Skattestyrelsen, at flere af underleverandørerne:

• Ikke havde ansatte i perioden for arbejdets udførelse.
• Var registreret med branchekoder, der var uforenelige med de fakturerede ydelser (f.eks. transport eller malerforretning).
• Var gået konkurs eller havde udstedt fiktive fakturaer i andre sager.
• Havde ejere, der var udrejst af landet på tidspunktet for arbejdets udførelse.

Skattestyrelsen mente, at disse forhold skabte en formodning for, at der ikke var udført reelt arbejde, og at der var tale om flytning af penge til aflønning af sort arbejdskraft. Dette medførte en skærpet bevisbyrde for virksomheden, som Skattestyrelsen mente ikke var løftet, selvom fakturaerne var betalt via bankoverførsler. Skattestyrelsen henviste til retspraksis, herunder SKM2009.325.ØLR, SKM2023.213.ØLR, og EU-domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH).

Den samlede moms, der ikke blev godkendt, fordelte sig således:

Virksomheden fastholdt, at der var grundlag for fradrag, da ydelserne var betalt, og at de havde handlet agtsomt ved at sikre sig, at underleverandørerne var momsregistreret. De anførte, at manglende opfyldelse af mindre vægtige fakturakrav ikke alene kunne begrunde nægtelse af fradrag i henhold til EU-praksis, og at de væsentligste krav (identifikation af udsteder og art af ydelser) var opfyldt. Virksomheden fremlagde desuden samarbejdsaftaler og timesedler som yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen havde genoptaget momstilsvaret for 2019 ekstraordinært, da den ordinære frist var udløbet. Dette blev begrundet med, at virksomheden som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at fratrække uberettiget købsmoms, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. De tidsmæssige betingelser for genoptagelse, herunder 6-månedersfristen og den forlængede 3-måneders kendelsesfrist, blev anset for overholdt.