Search for a command to run...
Dato
14. oktober 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20221006225
Dokument
Relaterede love
I marts 2022, kort efter den russiske invasion af Ukraine, bragte Politiken en række artikler om smykkevirksomheden [Klager]s fortsatte tilstedeværelse på det russiske marked. Sagen tog sit udgangspunkt i en artikel på politiken.dk med overskriften »Ukrainske børns blod på ærmerne«, som koblede virksomheden direkte til en udtalelse fra den ukrainske ambassadør.
Virksomheden [Klager] havde officielt meddelt markedet, at de satte deres forretningsaktiviteter i Rusland på pause. Politiken dokumenterede dog, at produkter stadig var tilgængelige i russiske butikker og via webshops, som virksomhedens officielle domæne linkede til. Dette førte til en journalistisk dækning af, om virksomheden reelt var trådt ud af det russiske marked.
| Tema | Virksomhedens synspunkter | Politikens synspunkter |
|---|---|---|
| Overskrift | Koblingen til "børneblod" er stærkt vildledende og krænkende. | Ambassadørens appel var rettet mod hele det danske erhvervsliv. |
| Forretningsmodel | Salget sker gennem uafhængige distributører, som man ikke kan kontrollere. | Virksomheden fremmede salg via links på deres officielle russiske hjemmeside. |
| Terminologi | Man har "suspenderet" forretningen, ikke blot sat den "på pause". |
| "Pause" er virksomhedens egen oprindelige formulering til markedet. |
Virksomheden klagede over flere forhold, herunder at Politiken handlede mod bedre vidende ved at fremstille dem som et eksempel på en virksomhed, der fortsatte handlen for profit. De anførte, at de ikke ejede de butikker eller webshops, der blev refereret til, og at de ingen økonomisk vinding havde ved det fortsatte salg af eksisterende varelager hos distributørerne. Politiken fastholdt, at det var af væsentlig samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan danske brands fortsat optrådte i det russiske gadebillede trods officielle udmeldinger om suspendering.
Pressenævnet har udtalt kritik af Politiken for overskriften og underrubrikken i den oprindelige netartikel.
Nævnet fandt, at den oprindelige formulering af overskriften på politiken.dk efterlod læseren med et misvisende og ukorrekt indtryk af, at den ukrainske ambassadørs udtalelser om "blod på ærmerne" i særlig grad var rettet mod [Klager]. Selvom virksomheden var omfattet af ambassadørens generelle appel til erhvervslivet, var den konkrete sammenstilling i overskriften krænkende og uden tilstrækkelig dækning.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de øvrige dele af artiklen eller mediets efterfølgende håndtering:
Politiken blev i medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på en fremtrædende plads på deres hjemmeside samt i den trykte avis. Nævnet lagde vægt på, at selvom Politiken hurtigt rettede overskriften, var den oprindelige version så misvisende, at kritik var påkrævet.

Sagen drejer sig om en klage fra et boligselskab over artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester”, som Politiken bragte både på print og online i april 2015. Artiklen beskrev en praksis kaldet ”stråmandsudlejning”, hvor udlejere angiveligt benytter mellemmænd for at omgå lejelovens regler, opkræve overpris og benytte ulovlige tidsbegrænsede kontrakter.
Artiklen tog udgangspunkt i en konkret sag om en lejer i en lejlighed på Østerbro. Lejeren udtalte, at hun betalte 10.500 kr. om måneden for 60 kvadratmeter, og at lejemålet var tidsbegrænset til to år. Hun hævdede, at hun var blevet bedt om at finde en virksomhed (sin brors firma), som hun kunne leje igennem for at muliggøre denne konstruktion.
I artiklen blev boligselskabet nævnt ved navn som udlejer, og repræsentanter fra Lejernes Landsorganisation (LLO) udtalte sig kritisk om selskabets metoder og karakteriserede det som ”et af de mere kulørte firmaer”.
Journalisten fra Politiken forsøgte at indhente en kommentar fra boligselskabet i dagene op til påskeferien. Selskabet oplyste, at ejerne var på ferie og først kunne besvare spørgsmål efter påsken. Politiken valgte dog at bringe artiklen søndag i påsken uden selskabets kommentarer, men med en bemærkning om, at det ikke havde været muligt at få fat i ejerne.
Boligselskabet anførte følgende punkter:
Politiken argumenterede for, at de havde forsøgt at forelægge kritikken, og at emnet havde stor samfundsmæssig interesse. De rettede senere de faktuelle fejl i både print- og netudgaven, men afviste at fjerne artiklen eller anonymisere selskabet.

Sagen omhandler en klage fra Foreningen Far over et debatindlæg bragt i Politiken med titlen ”Forbudt for børn”. Indlægg...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et selskab og dets ejer over en række artikler bragt på eb.dk i november 2015. Artiklerne v...

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte