Search for a command to run...
Dato
14. august 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Købsmomsfradrag, Fakturakrav, Privatforbrug, Salgsmoms, Repræsentation, Brændstof, Dokumentation
Relaterede love
Sagen omhandler Landsskatterettens vurdering af Landsskatterettens stadfæstelse af Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar for 4. kvartal 2017 og hele 2019 med i alt 132.334 kr. Momsforhøjelsen skyldtes både en nedsættelse af fradraget for købsmoms og en forhøjelse af den angivne salgsmoms.
Skattestyrelsen fastsatte selskabets salgsmoms for 2019 til 83.682 kr. på baggrund af de modtagne salgsbilag. Dette medførte en yderligere salgsmoms på 71.505 kr., da selskabet kun havde angivet 12.177 kr. for perioden, jf. Momsloven § 4, stk. 1.
Fradraget for købsmoms blev nedsat med i alt 60.829 kr. (2017 og 2019) på grund af manglende dokumentation og formelle fejl. De primære årsager til nægtelsen var:
Klageren anførte, at de manglende krav alene var "små formelle fejl", der burde bortses fra, og at alle transaktioner omhandlede reel erhvervsmæssig aktivitet.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og den samlede momsforhøjelse på 132.334 kr. for 2017 og 2019.
Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde dokumenteret grundlaget for den angivne salgsmoms, hvorfor Skattestyrelsens opgørelse baseret på selskabets egne salgsbilag blev anset for korrekt.
Vedrørende købsmomsen henviste Landsskatteretten til, at fradragsret forudsætter, at køberens navn og adresse fremgår af fakturaen, jf. Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Da selskabet ikke var angivet som køber på de omstridte fakturaer, kunne selskabet ikke opnå fradragsret for købsmomsen, jf. .
Landsskatteretten fandt, at udgifterne til madvarer og restaurantbesøg blev anset for private udgifter.
Det følger af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5, at selskaber ikke kan opnå fradrag for udgifter, der omhandler blandt andet restaurationsydelser, samt kost til indehaver og personale.
Selskabet havde ikke dokumenteret den strengt erhvervsmæssige karakter, der er en forudsætning for at opnå et begrænset fradrag på 25% for restaurationsydelser, jf. Momsloven § 42, stk. 2, da kvitteringerne manglede angivelse af deltagere og erhvervsmæssig begrundelse. Endvidere fandt retten, at brændstofudgifter ikke kunne fradrages, da selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt til brug for den momspligtige virksomhed, når køretøjet enten var i stilstand eller ikke registreret til selskabet.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Lignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra underentreprenører og udgifter til brændstof i perioden 1....

Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskab, der beskæftiger sig med erhvervsmæssig rengøring, og som i 2007 fusionerede to selskaber. Selskabet dr...

Landsskatteretten
Sagen omhandler en virksomhed, hvis momstilsvar for 2020 og 2021 blev fastsat skønsmæssigt af Skattestyrelsen på grund af manglend...