Dispensation fra 72-timers fristen for politianmeldelse ved voldtægt grundet akut belastningsreaktion

Sagen omhandler en 18-årig kvinde, der blev udsat for en voldtægt på vej hjem fra sit arbejde som babysitter. Sagen rejser det juridiske spørgsmål om, hvorvidt svære psykiske eftervirkninger efter et overgreb kan begrunde en fravigelse af den lovbestemte frist for politianmeldelse.

Sagens omstændigheder og tidsforløb

Overgrebet fandt sted en aften, da ansøgeren var på vej hjem fra sit fritidsjob. Der gik 15 dage fra gerningstidspunktet, før hændelsen blev politianmeldt. Anmeldelsen blev foretaget dagen efter, at ansøgeren for første gang havde formået at fortælle sin mor om voldtægten. Den centrale problemstilling er overholdelsen af Offererstatningsloven § 10, som opstiller et krav om politianmeldelse inden for 72 timer.

Psykologisk dokumentation og parternes argumenter

Ansøgers advokat anmodede om genoptagelse af sagen og fremlagde i den forbindelse dokumentation fra en ledende psykolog ved et center for voldtægtsofre. Dokumentationen indeholdt flere centrale observationer:

• Akut belastningsreaktion: Ansøgeren udviste symptomer på desorientering, tilbagetrukkethed og håbløshed umiddelbart efter hændelsen.
• Undgåelsesadfærd: Psykologen vurderede, at ansøgerens tilstand indebar en tendens til undgåelse, hvilket forklarede, hvorfor hun ikke var i stand til at anmelde overgrebet tidligere.
• Symptombillede: Der blev konstateret symptomer svarende til posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), herunder en markant psykisk påvirkning i tiden efter overgrebet.

Ansøgerens mor bekræftede ligeledes over for politiet, at datteren havde været ekstremt påvirket i perioden mellem overgrebet og anmeldelsen.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om at genoptage sagen og dispensere fra den normale 72-timers frist for politianmeldelse.

Nævnets begrundelse og afgørelse

Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der var grundlag for at anvende dispensationsbestemmelsen i Offererstatningsloven § 10, stk. 2. Afgørelsen var baseret på følgende vurderinger:

• Nævnet lagde vægt på de lægelige udtalelser fra centeret for voldtægtsofre, som dokumenterede, at ansøgeren led af en akut belastningsreaktion.
• Det blev lagt til grund, at ansøgeren på grund af sin psykiske tilstand ikke havde været i stand til at anmelde forholdet rettidigt.
• De faktiske omstændigheder og vidneforklaringen fra moren understøttede, at ansøgerens handleevne var væsentligt nedsat i de første uger efter overgrebet.