Pressenævnet afviser klage over brug af betegnelsen Chikanemand i nyhedsartikler

Sagen omhandler en klage fra en person, der i flere artikler i avisen Sjællandske blev omtalt som ”Chikanemanden”. Artiklerne, der blev bragt i maj 2016, dækkede en sag fra Østre Landsret, hvor klageren var involveret i en straffesag. Klageren anførte, at anvendelsen af dette øgenavn udgjorde mobning, forfølgelse og ærekrænkelse, og at journalisten bag artiklerne havde et personligt engagement i sagen gennem en relation til den forurettede.

Sagens baggrund og tidligere kendelser

Klageren henviste til to tidligere kendelser fra Pressenævnet vedrørende samme medie:

• En sag fra 2014, hvor mediet modtog kritik for faktuelle fejl om klagerens straffeforhold, men hvor omtalen af tidligere domme ellers blev anset for berettiget.
• En sag fra februar 2016, hvor Pressenævnet specifikt vurderede brugen af øgenavnet ”Chikanemanden” i forbindelse med byrettens dom over klageren.

Parternes synspunkter

Klageren gjorde gældende, at mediet tidligere var blevet irettesat for at benytte øgenavnet, og at den fortsatte brug var i strid med god presseskik. Der blev desuden rejst tvivl om mediets objektivitet grundet journalistens påståede personlige interesse i sagen. De juridiske spørgsmål i sagen centrerede sig om, hvorvidt det var presseetisk forsvarligt at fastholde en stigmatiserende betegnelse for en domfældt person i forbindelse med retsreportage.

Pressenævnet har afvist klagen som åbenbar grundløs i medfør af Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:

• Præcedens: I en tidligere kendelse fra februar 2016 havde nævnet allerede fastslået, at brugen af betegnelsen ”Chikanemanden” ikke var uden dækning i de faktiske forhold og derfor ikke gav grundlag for kritik.
• Sagsforløb: De aktuelle artikler fra maj 2016 omhandlede Østre Landsrets stadfæstelse af den byretsdom, som var genstand for den tidligere klage. Da øgenavnet blev anvendt i præcis samme sammenhæng som tidligere, fandt nævnet ingen årsag til at ændre sin vurdering.
• Vurdering: Omtalen i maj 2016 blev ikke anset for at indebære en overtrædelse af god presseskik, da den faktuelle baggrund for betegnelsen fortsat var til stede i form af de retslige afgørelser mod klageren.