Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en tidligere bestyrelsesformand over en artikel bragt på borsen.dk i marts 2015 samt et specifikt søgeresultat i mediets artikeldatabase. Artiklen fokuserede primært på en 43-årig dansker, der var mistænkt i en omfattende sag om momssvindel for 1,1 milliarder kroner. I artiklen blev klageren nævnt i kraft af sin tidligere rolle som formand for et selskab, hvor den hovedmistænkte havde siddet i direktionen.
Artiklen citerede oplysninger fra Ekstra Bladet om, at klageren i 2012 var blevet udleveret til Tyskland, mistænkt for svindel med CO2-kvoter. Klageren gjorde gældende, at:
Klageren anmodede ad flere omgange Børsen om enten at fjerne artiklen helt eller redigere hans navn ud af teksten. Han argumenterede desuden for, at søgeresultatet på mediets egen hjemmeside var injurierende, da det sammenkædede hans navn med overskriften om momsfusk.
Børsen afviste anmodningerne med henvisning til, at det var ubestridt, at klageren var blevet udleveret til Tyskland, og at man ikke havde modtaget dokumentation for, at mistankegrundlaget skulle være et andet end det beskrevne. Vedrørende søgeresultatet anførte mediet, at der var tale om en standardiseret teknisk visning, hvor søgeordet (klagerens navn) fremhæves i den kontekst, det optræder i artiklen.
Pressenævnet traf afgørelse om ikke at udtale kritik af Dagbladet Børsen. Nævnets afgørelse var baseret på en opdeling af klagepunkterne og en vurdering af de presseetiske regler om sletning og anonymisering.
Nævnet lagde vægt på, at det var ubestridt, at klageren faktisk var blevet udleveret til retsforfølgelse i Tyskland. Da klageren trods opfordring ikke havde dokumenteret, hvilket andet mistankegrundlag der lå til grund for udleveringen, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere mediets afslag på at slette eller anonymisere oplysningerne i medfør af de vejledende regler for god presseskik.
Vedrørende visningen i artikeldatabasen fandt nævnet, at det er sædvanlig praksis for søgemaskiner at vise et tekstuddrag, hvor søgekriteriet indgår. Selvom søgeresultatet kunne give indtryk af en sammenhæng mellem klageren og artiklens hovedoverskrift, vurderede nævnet følgende:
Pressenævnet bemærkede desuden, at Børsen i deres oprindelige afslag i september 2015 burde have givet korrekt vejledning om den 12 uger lange klagefrist til nævnet i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 2. På grund af den manglende vejledning valgte nævnet dog at behandle klagen, selvom fristen for visse punkter teknisk set var overskredet.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2,5 mio. kr.”. Artiklen beskrev en retssag, som klager havde anlagt mod sin fagforening, HK, og deres eksterne advokater for mangelfuld rådgivning i forbindelse med en afskedigelsessag fra 1994.
Klager var oprindeligt ansat som tjenestemandsansat afdelingsleder i en sønderjysk kommune. I 1994 blev han fritaget for tjeneste grundet samarbejdsproblemer. Hans fagforening forhandlede i den forbindelse et forlig, som klager efterfølgende mente var økonomisk ufordelagtigt, da han angiveligt gik glip af pensionsrettigheder til en værdi af 2,5 millioner kroner. Dette førte til, at klager anlagde en erstatningssag mod HK og advokatfirmaet for deres håndtering af sagen.
Justitsminister Peter Hummelgaard og justitsministrene fra Sverige, Norge, Grønland og Færøerne mødtes i dag med repræsentanter fra Google, Meta, Snapchat og TikTok. Her præsenterede virksomhederne hver deres plan for, hvordan de vil komme kriminelles misbrug af deres tjenester til livs. Et lille skridt i den rigtige retning, men langt fra nok, siger justitsminister Peter Hummelgaard, der samtidig retter kritik mod Signal og Telegram, som ikke mødte op.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Artiklen fra 2002 refererede fra retsmøderne i Østre Landsret og beskrev blandt andet:
Fjorten år efter artiklens offentliggørelse rettede klager henvendelse til BT med ønske om at få artiklen slettet eller fjernet fra søgemaskiner. Klager argumenterede for, at:
BT afviste anmodningen med henvisning til princippet om offentlighed i retsplejen og anførte, at oplysningerne i artiklen stammede fra et offentligt retsmøde og ikke kunne anses for værende af privat eller følsom karakter.
Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyll...
Læs mereSagen omhandler en anmodning fra en mand om at få fjernet eller afindekseret en artikel publiceret af fyens.dk i august ...
Læs mere