Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om et serveringssted, hvor Arbejdstilsynet under et tilsynsbesøg konstaterede, at der blev røget indendørs, på trods af at etablissementets samlede serveringsareal oversteg 40 kvadratmeter. Ved tilsynet blev det observeret, at der var tydelige tegn på rygning i et dertil indrettet rygerum, men at røg og lugt herfra spredte sig til resten af serveringslokalet.
Det centrale punkt i sagen er indretningen af det lokale, som virksomheden benyttede som rygerum. Adgangen til rummet skete gennem en dobbeltdør, som Arbejdstilsynet vurderede ikke var tilstrækkeligt tætsluttende. Tilsynet registrerede følgende åbninger i dørpartiet:
Virksomheden har klaget over Arbejdstilsynets efterfølgende påbud og anført, at der er etableret ventilation i rygerummet. Klageren gjorde gældende, at Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 3 ikke eksplicit stiller krav om, at døre til et rygerum skal være tætsluttende.
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om et lokale med de beskrevne utætheder i dørpartiet kan karakteriseres som et "særligt lokale" i lovens forstand, og om indretningen lever op til formålet om at beskytte mod passiv rygning, som defineret i Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 1. Der er desuden lagt vægt på, at ansatte udfører arbejde i arealerne umiddelbart uden for rygeområdet, hvilket rejser spørgsmål om overholdelse af Arbejdsmiljøloven § 79a.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om påbud til virksomheden. Nævnet vurderer, at serveringsstedet ikke har sikret et røgfrit miljø i overensstemmelse med reglerne.
Nævnet lægger vægt på en sproglig fortolkning af begrebet "lokale" i Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 3, stk. 1. For at der kan være tale om et rygerum, skal det være et afsluttet rum med fire vægge og en dør, der effektivt kan lukke af for resten af serveringsstedet. De konstaterede sprækker på op til 8 cm betyder, at dørpartiet ikke lukker effektivt af.
Retten har lagt vægt på følgende faktorer:
Da indretningen ikke forhindrede røg i at sive ud til det øvrige serveringsareal, opfylder rummet ikke lovens krav til et rygerum, og rygning er derfor som udgangspunkt forbudt på hele serveringsstedet.
En branddør er ikke en røgtæt dør, og en røgtæt dør er ikke en branddør. Manglende viden om forskellen er fortsat en udfordring for brandsikringen i byggeriet, men opdelt klassifikation viser, hvordan røgtætte døre er testet.
Dette lovforslag udgør den tredje og sidste del af regeringens forebyggelsesplan rettet mod børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Formålet er at gøre produkterne mindre attraktive og tilgængelige for unge, samt at styrke myndighedernes kontrol og sanktionsmuligheder.
Lovforslaget skærper reglerne for salg af alkohol til unge:
Dansk Dekommissionering indfører røgfri arbejdstid og forbyder rygning på hele matriklen fra 1. januar 2024 for at sikre et sundere arbejdsmiljø for ansatte og gæster.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
Lovforslaget indfører en række nye regler for tobakssurrogater for at sidestille dem med andre nikotinprodukter:
Reglerne i lov om røgfri miljøer udvides markant:
Myndighederne får en række nye værktøjer til at håndhæve lovgivningen:
Loven træder i kraft i flere etaper:
Sagen omhandler en virksomhed, der blev mødt med en afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne grundet dårligt in...
Læs mereSagen omhandler en klage over Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud rettet mod en virksomhed. Påbuddet blev givet...
Læs mere