Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet til en intensivafdeling på et hospital vedrørende de ansattes psykiske arbejdsmiljø. Påbuddet vedrørte håndteringen af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med kritisk syge patienter og deres pårørende, hvor Arbejdstilsynet vurderede, at de ansattes sikkerhed og sundhed ikke var tilstrækkeligt sikret.
Intensivafsnittet er en specialiseret enhed med 12 sengepladser, der modtager hospitalets mest kritisk syge patienter, ofte med behov for respiratorbehandling. Arbejdet indebærer daglig kontakt med patienter med livstruende sygdomme og multiorgansvigt, hvilket medfører en betydelig følelsesmæssig belastning for personalet, primært sygeplejersker. Det er ubestridt i sagen, at de ansatte er udsat for høje følelsesmæssige krav jf. Arbejdsmiljøloven § 38.
Virksomheden har anført, at de allerede har iværksat en lang række systematiske foranstaltninger til at imødegå de følelsesmæssige belastninger. Ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten har i fællesskab argumenteret for, at disse tiltag er integreret i det daglige arbejde og er effektive.
| Kategori | Specifikke tiltag |
|---|---|
| Akut støtte | Briefing, defusing og tværfaglig debriefing efter hændelser |
| Løbende sparring | Pop-up møder, daglige teammøder og sparring mellem kolleger |
| Struktureret støtte | Supervision (både tematisk og individuel), mentorordning og plejeteams |
| Ledelse og ekstern støtte | Nærværende ledelse med "åben dør"-politik og adgang til hospitalspræst |
Det centrale spørgsmål i sagen er, om Arbejdstilsynet har haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at de eksisterende tiltag var utilstrækkelige. Virksomheden har påpeget, at visse tiltag, som Arbejdstilsynet mente var sat ud af kraft, faktisk var aktive på tidspunktet for afgørelsen. Der er rejst tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet har foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, hvordan tiltagene fungerer i praksis for den enkelte medarbejder.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at hjemvise Arbejdstilsynets afgørelse til fornyet behandling.
Et flertal i nævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til at fastslå, om arbejdet var planlagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på følgende mangler i Arbejdstilsynets grundlag:
Nævnet henviser til, at det følger af Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4 og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7, stk. 1, at der skal foretages en samlet vurdering af de psykosociale forhold. Da det er uklart, om der var utilstrækkelig mulighed for at bearbejde belastningerne, kan påbuddet ikke opretholdes på det nuværende grundlag.
Et mindretal på 5 medlemmer ønskede at fastholde påbuddet, da de vurderede, at de dokumenterede følelsesmæssige krav var så høje, at de iværksatte tiltag under ingen omstændigheder kunne anses for tilstrækkelige.
Arbejdstilsynet skal nu vurdere sagen på ny og herunder indhente yderligere oplysninger om tiltagenes faktiske anvendelse og effektivitet i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
En ny statusopgørelse følger op på handlingsplanen for arbejdsmiljøet i folkekirken, der skal håndtere udfordringer som mobning og styrke trivslen.
Sagen omhandler en virksomhed, der af Arbejdstilsynet blev pålagt at gennemføre en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø med fokus på mobning. Baggrunden for påbuddet var et tilsynsbesøg, hvor der fremkom oplysninger om trivselsproblemer på en specifik afdeling.
Under forløbet kom det frem, at der i en tidsbegrænset periode i foråret 2014 var opstillet en anonym postkasse på afdelingen. Her modtog man fem henvendelser, som beskrev oplevelser med mobning. Disse henvendelser vedrørte både interne forhold mellem kolleger og relationen mellem ledere og medarbejdere. Supplerende gruppesamtaler med personalet indikerede, at flere ansatte følte sig belastede af arbejdsmiljøet, selvom der var delte meninger om, hvorvidt der var tale om decideret mobning eller snarere generelle kommunikationsudfordringer.
Folkekirkens parter har udarbejdet en fælles handlingsplan for at styrke arbejdsmiljøet og nedbringe mobning på baggrund af den omfattende undersøgelse fra 2023.
Robusthedskommissionen præsenterer anbefalinger til at sikre fremtidens arbejdskraft og bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at de allerede havde iværksat betydelige tiltag for at sikre trivslen, herunder:
Virksomheden fremhævede desuden, at medarbejderne på et efterfølgende personalemøde ikke mente, at mobning var et generelt problem, og at afdelingen havde en lavere jobrotation end gennemsnittet, hvilket efter ledelsens opfattelse vidnede om et stabilt arbejdsmiljø.
| Observationstype | Detaljer | Indhold |
|---|---|---|
| Anonym postkasse | Foråret 2014 | 5 henvendelser om mobning |
| Medarbejderundersøgelser | 2012 & 2013 | Understøtter mistanke om problemer |
| Personaleomsætning | Virksomhedens data | 6,3% mod gennemsnit på 10,8% |
Det centrale juridiske spørgsmål var, om de konstaterede forhold og de divergerende oplysninger fra medarbejderne udgjorde en tilstrækkelig 'begrundet mistanke' til at kræve en formel undersøgelse ved ekstern sagkyndig bistand.
Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsyn...
Læs mereSagen omhandler en privat virksomhed, der fungerer som administrator for ordninger under Borgerstyret Personlig Assistan...
Læs mereOphævelse og hjemvisning af strakspåbud om arbejdstid på Maersk Guardian
